Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Leder LINE til Fennec Maintenance Flight i Karup ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Vil du være en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og bidrage til operativ drift, vedligeholdelse af helikoptere samt udvikle dig som mellemleder? Så har du nu muligheden for at blive en del af AS550 Maintenance Flight hos Vedligeholdelsesområde Karup.

Om os

AS550 Maintenance Flight hører under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Vedligeholdelsesområde Karup. Vi er et dedikeret hold, der arbejder med vedligehold af Fennec helikopteren, operativ drift og understøttelse af Eskadrille 724 i deres operative opgaveløsning. Vores afdeling har en stærk kultur præget af sammenhold, faglig stolthed og hjælpsomhed. Vi sætter en ære i at levere kvalitet og bidrage til en samfundsvigtig opgave.

Om stillingen

Som leder LINE i AS550 Maintenance Flight vil du have ansvar for personaleledelse, teknisk ledelse og samarbejde internt såvel som eksternt. Du får ansvaret for 15 medarbejdere inklusiv en NK LINE samt en teknisk befalingsmand, som begge er sergentstillinger.

Den primære opgave på LINE er drift af Fennec flåden, som består af 11 stel, herunder understøttelse ESK 724’s aktiviteter og beredskaber. Dette indebærer bl.a. følgende opgaver: støtte den daglige afflyvning med klarmelding og omkonfigurering, fejlsøgning og fejlretning, øvelsesdeltagelse samt støtte ind i beredskaber. Dette kræver løbende og tæt koordinering med vores samarbejdspartnere CAMO og ESK 724.

Stillingen kræver at du har et godt kendskab til og er fortrolig med SAP ift. værkstedsvedligeholdelse, herunder opgave flow og planlægning på værkstedet. Det bliver din opgave at styre værkstedets opgaver og balancere dette løbende med ressourcer tilgængelig. Kendskab til WING er en fordel men ikke et krav.

En stor del af stillingen indbefatter personaleledelse både ift. at sikre udvikling af den enkelte MA men også bidrage til samt sikre at vi har de rette kompetencer på værkstedet både nu og i fremtiden. Derudover bliver du en del af Fennec Flight ledelsen, som ud over din NK og teknisk befalingsmand består af tilsvarende på BASE samt en Flight Senior (SSG), som er din nærmeste leder.

Stillingen giver dig mulighed for at udvikle dig inden for personaleledelse, planlægning og styring. Du vil også indgå i tæt samarbejde med både CAMO og ESK 724 og opnå et stort indblik i den operative drift.

Om dig

Du er oversergent og har baggrund som flymekaniker med svendebrev. Det er en fordel hvis du har kendskab til helikoptere, men det er ikke et krav.

For at opnå succes i stillingen er det vigtigt, at du på en ansvarsfuld og faglig måde kan bidrage til at levere helikoptere efter gældende forskrifter. Derudover forventer vi, at du kan bidrage til god ledelse og skabe motivation og gode vilkår for dine underordnede i enheden.

Du har et udpræget helhedssyn samtidig med, at du har sans for detaljen i komplekse opgaver inden for et højt specialiseret fagområde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Fennec Flight Commander Louise Koldsø Pedersen på telefon 24 98 70 26.

Spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, kontakt HR-konsulent Susan Hadberg på mail, FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2026 men vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Fakta

Application due
15-01-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print