Trænregimentet
Chef til styrkeudviklingssektionen for logistik ved Trænregimentet

Er du klar til at stå i spidsen for udviklingen af logistik ved Trænregimentet og i resten af Hæren og vil du være en afgørende nøglespiller i implementeringen af forsvarsforliget?
Hvis ja, er du måske den major vi søger!

Om os
Tjenestegrensafdelingen består af i alt 61 medarbejdere fordelt på fire sektioner – en styrkeudviklingssektion for logistik, en styrkeudviklingssektion for militærpoliti, en kursussektion og et tjenestegrensinspektørelement.

Tjenestegrensafdelingens hovedopgaver er at understøtte og bidrage til Forsvarets udviklingsvirksomhed inden for logistik og militærpoliti, gennemføre kursusvirksomhed for logistik i Hæren samt køreruddannelser og enkeltmandsuddannelsesområdet inden for Forsvaret.
Ligeledes støtter Tjenestegrensafdelingen Tjenestegrensinspektøren for Logistik i Hæren og Militærpoliti i Forsvaret med kontrolvirksomheden.

Styrkeudviklingssektionen for logistik ved Tjenestegrensafdelingen varetager Trænregimentets bidrag til Forsvarskommandoens og Hærkommandoens udviklingsvirksomhed inden for taktisk og operativ logistik inkl. udvikling af doktrin/koncepter, organisation, teknologi samt uddannelsesudvikling. Ligeledes varetager sektionen regimentets lessons identified/lessons learned processen vedr. logistik. Her ud over bidrager sektionen i meget høj grad til at implementere forsvarsforliget.

Sektionen består af i alt 20 medarbejdere fordelt på fire elementer - et ledelseselement, et forsyningselement, et operativt logistikelement, et vedligeholdelseselement samt et sanitetselement.

Sektionens opgaveløsning er i høj grad præget af samarbejdet med en lang række operative enheder samt eksterne myndigheder. Sektionens medarbejdere arbejder meget selvstændigt, varetager projektledelse af større eller mindre opgaver samt udarbejder analyser og løsningsforslag inden for logistik i Hæren.

Sektionens medarbejdere bidrager lejlighedsvist til kontrol- og inspektionsvirksomhed samt undervisning.
Herudover er sektionen ansvarlig for den danske repræsentation i NATO Combat Service Support Group og deltagelse i Nordisk logistik samarbejde. Endvidere er sektionen sammen med styrkeudviklingssektionen for militærpoliti ansvarlig for indhentning af Ukraine erfaringer, herunder erfaringsindhentningsrejser til Ukraine.

Sektionens virke er fokuseret på, at den enkelte medarbejders kompetencer bringes bedst muligt i spil, ligesom intern uddannelse og efteruddannelser løbende skal sætte den enkelte medarbejder i stand til at løse udviklingsopgaverne bedst muligt. Kernekompetencer for medarbejdere i sektionen er samarbejdsevne, helhedsforståelse, selvstændighed og stor faglighed.

Om stillingen
Som sektionschef refererer du til chefen for Tjenestegrensafdelingen, og har herved også en tæt kontakt til regimentets ledelse, ligesom du forventes at kunne have en tæt kontakt til relevante chefer og medarbejdere ved Forsvarskommandoen og Hærkommandoen. Men da
Chefen for Tjenestegrensafdelingen skal udsendes fra januar – november 2026 vil der være en anden kommandostruktur etableret i denne periode, hvor chefen for TIE/TA/TRR vil være den daglige ”driftsleder” for TA/TRR, mens de øvrige sektionschefer i TA vil være fagansvarlige indenfor deres område. Dette kræver bl.a. gode samarbejdsevner både internt i TA, men også med bl.a. styregruppe Forlig (hvor STCH/TRR er formand), eksterne samarbejdspartnere m.fl.

Din primære opgave er tilsikre, at udviklingsvirksomheden er helhedsorienteret, synkroniseret med resten af Hæren, er i overensstemmelse med chefens hensigt, følger forliget, at de rette opgaver prioriteres samt at sektionens medarbejdere trives og udvikles.

Du vil også kontinuerligt skulle vurdere, hvilken ledelsesinformation og beslutningsoplæg som er relevant for regimentets ledelse.

Du vil være ansvarlig for den logistiske erfaringsindhentning, formand for den danske delegation i NATO Combat Service Support Working Group, ligesom du forventes at indtage en ledende rolle indenfor det nordisk logistiske samarbejde.

Om dig
Du er major (M331) og har erfaring som sagsbehandler, samt erfaring fra logistiske enheder. Det vil være en fordel, hvis du har gennemført Operations- og føringsuddannelsen ved Forsvarsakademiet, ligesom du forventes at have gennemført Master i militære studier eller tilsvarende.
Du er nytænkende, dynamisk, har gode analytiske anlæg, er struktureret og evner at forholde dig til faglige detaljer inden for det logistiske område samt den overordnede doktrinære sammenhæng. Doktrin og koncepter er din kernekompetence og du forstår at kommunikere dette samt sammenkæde doktrin med organisation, teknologi og uddannelse/HR.
Du sætter pris på at have kontakt med alle medarbejdere og tillægger det stor værdi at skabe gode rammer for alle i sektionen. Du har et godt netværk og arbejder løbende på at udvikle dette.
Uanset dine kompetencer og baggrund opfordrer vi dig til at søge, idet personlige kompetencer tillægges stor vægt.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos oberstløjtnant Jakob Søgaard Larsen på TRR-TA-CH@fiin.dk eller telefon 40 700 007 samt oberstløjtnant Anders Plenge på telefon +45 41385806.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail fps-mas@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 16. november 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men tidspunktet er fleksibel hvis du er den rette til jobbet.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Trænregimentet
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor regimentet har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer og beredskaber, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over hele landet.

Fakta

Application due
16-11-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
Martin Street 
 
 
 
Share/Print