Programorganisation
Flyvestation Skrydstrup søger gastronomelev med speciale i smørrebrød & catering eller ernæringsassistentelev

Manchet:

Vi søger en gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering eller ernæringsassistentelev til vores køkkenteam på Flyvestationen Skrydstrup. Hos os får du en hverdag med fællesskab, faglighed og masser af smag – og du lærer at lave mad fra bunden til mennesker, der løser en vigtig opgave for Danmark.

 

Om os
Vi er et effektivt og engageret team i kantinen i Flyvestation Skrydstrup, hvor faglighed og samarbejde er i højsædet. Hos os er det særligt vigtigt, at vi arbejder tæt sammen og skaber et arbejdsmiljø præget af respekt, inddragelse og selvbestemmelse i opgaveløsningen. Vores køkkenchef prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives, og hvor samarbejde og arbejdsglæde er nøgleord. Vi er overbeviste om, at et sundt arbejdsmiljø har en positiv indvirkning på vores gæster, så de får en god oplevelse i kantinen.

 

Det er vigtigt for os at fremstille så meget af vores mad fra bunden af som muligt, og vi prioriterer altid de bedste råvarer, for at opnå optimal kvalitet og smag. Vi har et stort fokus på at minimere madspild og arbejder løbende med økologi. I Forsvarets kantiner er vores opgave langt mere end blot at tilberede mad – vi skal skabe lækre, varierende og sunde måltider, der inspirerer og understøtter Forsvarets medarbejdere i deres vigtige samfundsopgave.

 

Om stillingen:

Som elev i vores køkken får du en hverdag fyldt med variation og læringsmuligheder. Du vil blandt andet:

  • Arbejde i både det varme og kolde køkken
  • Lære at lave vegetarretter, smørrebrød, salater, bagværk og meget mere
  • Bidrage til at skabe madglæde for Forsvarets medarbejdere
  • Blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt – også når vi har travlt
  • Få mulighed for at præge din egen uddannelse og udvikling

Vi tilbyder en uddannelsesplads til både ernæringsassistentelever og gastronomelever (smørrebrød & catering) også voksenelever eller dig, der ønsker at starte i Ny Mesterlære

 

Om dig:

Vi forestiller os, at du:

  • Har gennemført grundforløbet – eller ønsker at starte i Ny Mesterlære
  • Brænder for madlavning og er klar på at udvikle dine evner
  • Trives i en travl hverdag, hvor samarbejde og kvalitet går hånd i hånd
  • Har en positiv og åben tilgang til både mennesker og opgaver
  • Er motiveret og lægger energi i din uddannelse

 

Ansættelsesvilkår

Ernæringsassistent: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærerenes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Skatteministeriet, CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Fælles Fagligt Forbund (3F).

Gastronom: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Skatteministeriet, CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Fagligt Fælles Forbund (3F).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om elevstillingen, er du meget velkommen til at kontakte til Martin Ertzinger Schrøder på 2452 4850.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Silke Cicilia Rasmussen på 2043 1029.

Ansøgningsfrist: 15. december 2025

Ansættelsesdatoer: 5. januar 2026

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark. 

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors. 

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Fakta

Application due
15-12-2025

Start date
01-01-2026

Work hours
37 timer

Position category


Position type

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
Martin Ertzinger Schrøder 
FES-KN-LDSKP
 
 
 
Share/Print