Brænder du for at arbejde med frivilligt hjemmeværnspersonel? Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvis primære opgave er uddannelse og indsættelse af frivillige flyverhjemmeværnssoldater?? Er du en dygtig, ambitiøs og dedikeret premierløjtnant /kaptajn eller major (M322) med lyst til militær sikkerhed, inspektionsvirksomhed og generel forvaltning?? Så er stillingen ved Flyverhjemmeværnets Planlægnings- og Ressourcesektion måske lige noget for dig!
Om os
Flyverhjemmeværnet er i dag landsdækkende – med hovedkvarter i Vordingborg, samt medarbejdere placeret i Karup og Aalborg.
Flyverhjemmeværnets stab er organiseret i en Luftoperationssektion, en Planlægnings- og Ressourcesektion, en Operations- og Støttesektion samt et Udviklingselement og et Kommunikations-, Onboarding- og Rekrutteringselement. Flyverhjemmeværnets faste stab består pt. af 32 militære og civile medarbejdere.
Flyverhjemmeværnet er en selvstændig myndighed under Hjemmeværnskommandoen, og vores primære operative opgave er støtte til Flyvevåbnet i forbindelse med nationale operationer, øvelser og uddannelse.
Flyverhjemmeværnet koordinerer støtten til Flyvevåbnet og har i øvrigt et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Værns fælles Forsvarskommando, Flyverstaben, Landsdelsregionerne, Politiet samt øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.250 er i den aktive struktur, fordelt på 28 underafdelinger.
Flyverhjemmeværnets Planlægnings- og Ressourcesektion varetager primært opgaver, som er rettet mod den frivillige struktur. Sektionen har således ansvaret for planlægning, militær sikkerhed, økonomi, logistikstøtte, etablissementsstøtte samt administrativ støtte til 28 underlagte hjemmeværnseskadriller. Planlægnings- og Ressourcesektionen har endvidere ansvaret for vores sekretariat, som forestår den administrative støtte til personel og eskadriller i den frivillige struktur, samt intern administrationsstøtte til staben.
Udover sektionschefen (major) indgår der 11 medarbejdere i sektionen; to kaptajner, én sekretariatsleder, fem sekretariatsmedarbejdere samt to logistikmedarbejdere, én stabshjælper og én kontorelev (fordelt på Karup og Vordingborg).
Om stillingen
Vi er en fleksibel og geografisk adskilt arbejdsplads, hvor dit udgangspunkt enten kan være Flyvestation Karup eller Vordingborg Kaserne. Du skal forvente, at en del af din tjeneste vil foregå om aftenen og i weekender. Der vil være mulighed for at arbejde hjemme fra i overensstemmelse med vore policy på området.
Som militær sagsbehandler varetager du selvstændigt sagsbehandling af pålagte opgaver med reference til sektionschefen. Som en del af vores geografisk delte organisation, vil du ligeledes blive en vigtig brik for udlevelsen af sektionschefens ledelsesvirke generelt i Planlægnings- og Ressourcesektionen.
Du er over for sektionschefen ansvarlig for udførelse af selvstændig sagsbehandling og støtte inden for Flyverhjemmeværnets militære sikkerhed, inspektionsvirksomhed, HR-området samt ansvarlig for dele af den militære sagsbehandling og forvaltning i Flyverhjemmeværnet.
Mere konkret skal du være i stand til at løse følgende opgaver:
- Sikkerhedsofficer
- Assisterende Informatiksikkerhedsofficer
- Ansvarlig for Flyverhjemmeværnets militære sikkerhedsinspektionsvirksomhed
- HR-relaterede opgaver
- Generel forvaltning og sagsbehandling relateret til Flyverhjemmeværnets Totalforsvarsstyrke
Sagsbehandlingen vil blandt andet omfatte planlægning, tilrettelæggelse og controlling af Flyverhjemmeværnets
aktiviteter rettet mod den militære sikkerhed ved myndigheden.
I relation til eskadrillerne, består arbejdet blandt andet af tilsyn, rådgivning og sparring.
Du vil naturligvis få indflydelse på dine arbejdsopgaver, og du vil få mulighed for at benytte og videreudvikle dine kvalifikationer. Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og hos os er det at kunne udføre selvledelse en stor del af hverdagen.
Om dig
Vi forestiller os, at du er kaptajn/kaptajnløjtnant eller major/orlogskaptajn (M322), eller en erfaren premierløjtnant gerne med en baggrund i Flyvevåbnet - men dette er ikke en begrænsning.
Du har erfaring i stabsarbejde, uddannelsesplanlægning samt besidder en god helhedsforståelse. Det er en fordel, hvis du tillige har operativ indsigt i Flyvevåbnets opgaveløsning og evt. erfaring med militær sikkerhed.
Du har sans for detaljer og er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser og projekter. Du er god til at samarbejde og har forståelse for de frivilliges arbejdsbetingelser. Vi forventer, at du er i stand til at udøve selvledelse, bevarer overblikket – holder mange ”bolde i luften” samt er i stand til at prioritere dine arbejdsopgaver med fokus på det frivillige personel og Flyverhjemmeværnets eskadriller.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter, M321.
Stillingen kan eventuelt besættes ved funktion i højere stilling.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Stillingen placeres enten i Karup eller i Vordingborg alt efter ansøgernes geografiske muligheder.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Operations- og Støttesektionen, major Jesper B. Nielsen, FHV-CHOS@fiin.dk, telefon 2012 8926.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Henning Sand Sørensen på telefon 7281 9097.
Ansøgningsfristen er 14. december 2025. Samtaler forventes afholdt i løbet af 3. uge af december 2025 – alternativt uge 2,2026.
Tiltrædelse i stillingen 1. februar 2026 – med henblik på overdragelse og overlap med medarbejder i stillingen.
Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om Flyverhjemmeværnet
Flyverhjemmeværnet er i dag landsdækkende – med hovedkvarter i Vordingborg, samt medarbejdere placeret i Karup og Aalborg.
Flyverhjemmeværnets stab er organiseret i en Luftoperationssektion, en Planlægnings- og Ressourcesektion, en Operations- og Støttesektion samt et Udviklingselement og et Kommunikation- Onboarding- og Rekrutteringselement. Flyverhjemmeværnets Stab består pt. af 32 civile og militære medarbejdere.
Flyverhjemmeværnet er en selvstændig myndighed under Hjemmeværnskommandoen, og vores primære operative opgave er støtte til Flyvevåbnet i forbindelse med nationale operationer.
Flyverhjemmeværnet koordinerer støtten til Flyvevåbnets militære opgaveløsning samt øvelses- og uddannelsesstøtte.
Flyverhjemmeværnet har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Flyverkommandoen, Landsdelsregionerne, Politiet samt øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.250 er i den aktive struktur, fordelt på 29 underafdelinger.