Logo for Hjemmeværnet
Chefsergent til Hjemmeværnsskolens logistiske område

Vil du være med til at skabe fundamentet for Hjemmeværnsskolens succes? Kunne du tænke dig en hverdag, hvor din indsats gør en reel forskel for tusindvis af kursister — og hvor udvikling, samarbejde og trivsel er i højsædet?

Så er du måske vores nye chefsergent i det logistiske område.

Om os
Hjemmeværnsskolen er Hjemmeværnets centrale uddannelsesinstitution. Vi udvikler uddannelser og uddanner Hjemmeværnets frivillige medlemmer — drevet af lyst, engagement og fællesskab.

Hos os får du:

  • Et arbejdsmiljø, hvor trivsel, faglighed og udvikling går hånd i hånd.
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, understøttet af sociale aktiviteter som seminarer, idrætsdage og uformelle arrangementer.

Vi samarbejder tæt med både frivillige undervisere og kursister. Det kræver respekt, fleksibilitet og en ledelsesstil baseret på tillid og anerkendelse.

Du bliver en del af et team på ca. 20 medarbejdere — et stærkt mix af civile og militære kompetencer, der sammen sikrer den daglige drift og støtter skolens kursusproduktion.

Om stillingen
Som chefsergent i Driftstøttesektionen bliver du en nøgleperson i den logistiske støtte til skolens kurser og drift.

Du vil have base i Nymindegablejren, men der må forventes enkelte mødeaktiviteter og opgaver på andre lokationer i landet.

Dine primære opgaver:

  • Ledelse af det logistiske element – herunder planlægning, kompetenceudvikling og koordinering.
  • Sagsbehandling inden for logistikområdet.
  • Driftstøtte til kursusproduktionen ved Hjemmeværnsskolen.

Derudover kan dine opgaver omfatte:

  • Deltagelse i arbejdsgrupper ved Hjemmeværnsskolen eller på tværs af myndigheder.
  • Vejledning og rådgivning af distrikter og underafdelinger inden for logistikområdet.

Hos os prioriterer vi, at du løbende udvikler dine kompetencer gennem relevante kurser og uddannelser.

Derfor skal du vælge Hjemmeværnsskolen.
Hos os får du mere end bare et job — du bliver en del af et stærkt fællesskab og en kultur, hvor engagement og samarbejde er i centrum. Vi tilbyder:

  • En chef, der står bag dig og giver dig rum til at udfolde din faglighed.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening.
  • Faglig sparring, fordybelse og gode udviklingsmuligheder.
  • En arbejdsplads, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er en prioritet.

Om dig
Du er chefsergent eller seniorsergent, der er egnet til udnævnelse — og du har viljen og evnen til at udvikle dig i stillingen. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med logistiske opgaver og forvaltning.
  • Har gode IT-kompetencer — gerne med kendskab til KESDH/Workzone og SAP.
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket, selv når der er mange bolde i luften.
  • Er samarbejdsorienteret og trives i et team med både civile og militære kolleger.
  • Er imødekommende, serviceminded og kommunikerer tydeligt – både skriftligt og mundtligt.

Du går foran som et godt eksempel, og du skaber motivation gennem respekt, humor og professionalisme.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Dit faste arbejdssted er Nymindegab.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte chefen for Driftssektionen, major Søren Graugaard Pedersen på telefon 20 36 31 97 eller på mail hvs-chdr@mil.dk.
Hvis du ønsker at tale med tillidsrepræsentanten kan du kontakte oversergent Troels H. Andersen, HVS-MHS-10@mil.dk, tlf. 3045 4371.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 14. december 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Hjemmeværnsskolen
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der styrker de frivillige hjemmeværnssoldaters kompetencer. Vi uddanner årligt ca. 5.000 kursister og samarbejder tæt med Forsvarets uddannelsesinstitutioner samt internationale partnere som U.S. National Guard, Norge, Sverige og de baltiske lande.
Vi har en uformel og dynamisk arbejdskultur, hvor vi kombinerer tradition med moderne læringsmetoder.
Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtidens Hjemmeværn!

Fakta

Application due
14-12-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
Troels Horne Andersen 
OS
30454371
Søren Graugaard Pedersen 
SEKCH/MJ
 
 
Share/Print