3. Eskadre
Navigation Befalingsmand (NAVBM/3K) søges til 5. Besætning, DIANA-klassen.

Besidder du de praktiske evner til at løse opgaverne som vagtchef og 3. kommanderende ombord i en af søværnets maritime beredskabsskibe af DIANA-kl? Så er det måske dig vi søger til vores ledige stilling som NAVBM/3K i 5. besætning ombord på NYMFEN.

Om os.

DIANA-klassen udgør søværnets maritime indsatsenheder (MIE), som indgår i Danmarks maritime beredskab og myndighedsudøvelse til søs. Der er kontinuerligt tre enheder på beredskab, enten til søs eller i havn – 24/7/365.

Besætning består af 12 personer, der i fællesskab løser en bred opgaveportefølje inden for farvandsovervågning. Opgaverne omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, kontrol og opsyn med skibstrafikken, sø-redning og forureningsbekæmpelse i tæt samarbejde med Søværnskommandoens Operationscenter. Desuden assisterer vi bl.a. politi og TOLD med løsning af deres opgaver. Endvidere udføres også opgaver med andre enheder fra søværnet i form af øvelser og lignende.

Patruljefartøjerne af DIANA-klassen hører under Søværnets 3. Eskadre og har basehavn i Korsør.

Om stillingen.

NAVBM/3K ombord på DIANA-kl. har mange opgaver, som dækker lige fra den sikre navigation af skibet under patrulje til administrative opgaver i form af planlægning og ledelse af personel. Specifikke opgaver inkluderer; Vagtchef, sejladsplanlægning, ansvarlig for broen, signalskrivning, indsatsledelse, arbejdstidsadministration, bromappe- og publikationsansvarlig og vagtansvarlig (VA) under patrulje. Herunder ligger den daglig drift af enheden i samarbejde med resten af besætningen.

Ved siden af den sejlende tjeneste, som strækker sig over ca. 135 sejldage om året, vil du være en del af den vagtstyrke på flådestation Korsør, som fører tilsyn med skibene i havn. 5. besætning bemander skibsgruppevagten ca. 45 dage pr. år, hvor du forventeligt vil dække ca. 15 dage.

Om dig.

Du har gennemgået følgende kurser:

  • Grundlæggende sergentuddannelse
  • Værnsfællesfag i MAU-regi, eller civilt ækvivalerende
  • Kystskipper
  • TAM
  • TMG
  • Indsatsleder

Stillingen er på oversergentniveau, men kan besættes af en sergent som vurderes at have et godt uddannelsespotentiale.

Vi forventer af dig, at du er struktureret og proaktiv i din opgaveløsning, og at du kan klare et omskifteligt miljø, hvor hverdagen ofte er dynamisk. På samme tid skal du kunne fungere i en lille sammentømret besætning, hvor vi lever og samarbejder tæt. Derfor skal du også have gode evner inden for kommunikation i både pressede situationer og den normale dagligdag ombord på enheden.

Desuden skal du kunne arbejde selvstændigt med dine egne opgaver, holde overblik i opgaveløsning og give en hånd med, når der er brug for det andre steder på skibet. Du skal have lyst til at være en del af vores team og tage de udfordringer, som måtte komme, med oprejst pande og en positiv tilgang.

Generelt har du en positiv tilgang til dit arbejde og ønsker at løse opgaverne grundigt og effektivt, og du har lyst til indlæring såvel som at lære fra dig.

 kontaktpersoner, ansøgningsfrist, samtaler, starttidspunkt, tj. Sted og andre relevante oplysninger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Fast tjenestested vil være Korsør (Slagelse)

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge.

Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets næstkommanderende, SSG Brian Stausgaard på mail 3E31-B5-NK@fiin.dk / telefon 41 30 98 49.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Personelkommandoen, FPS-RTH@mil.dk eller på telefon 7281 9174.

Ansøgningsfristen er den 01. januar 2026. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og indkalde egnede ansøgere til samtale. 

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

Om 3. ESKADRE

3. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.

I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.

3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.

Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.

Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med de centralt placerede enheder rundt om i landet.

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Fakta

Application due
01-01-2026

Start date
01-04-2026

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print