Beredskabsstyrelsen logo
Chef for Beredskabsstyrelsens Sergentskole

Er du en målrettet, innovativ og motiverende officer, med flair for ledelse og udvikling af andre? Har du lyst til at arbejde fokuseret og udviklingsorienteret med uddannelse og udvikling af Beredskabsstyrelsens sergentgruppe?

Så er du måske den nye chef for Beredskabsstyrelsens Sergentskole.

Om os
Beredskabsstyrelsens Sergentskole (BSS) uddanner Beredskabsstyrelsens sergenter, og har derudover ansvaret for videreuddannelse for Beredskabsstyrelsens sergentgruppe på oversergentuddannelsen, og den militære akademiuddannelse (MAU). Derudover har BSS en væsentlig rolle ift. udvikling og drift af Beredskabsstyrelsens uddannelser på manuelt niveau.

Om stillingen
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor den rette kandidat kan opnå stor indflydelse på BRS uddannelser, og være med til at fremtidssikre BRS befalingsmandsuddannelser til gavn for BRS operative beredskab.

Som chef for BSS bliver du leder for sergentskolens stab, der aktuelt udgøres af seks dedikerede medarbejdere med dyb faglighed inden for ledelse, pædagogik, føring og uddannelse. Det vil være dit ansvar, at de fastsatte rammer overholdes, og udnyttes, og at uddannelserne gennemføres iht. de gældende bestemmelser.  Det vil være afgørende, at du er i stand til at lede igennem ledere, at du kan være en motiverende og retningsskabende chef, der selv kan stå i spidsen for BSS som en rollemodel.

BSS er organisatorisk underlagt Beredskabsstyrelsen Officersskole (BOS), og du vil indgå som en del af BOS ledelse og referere direkte til chefen for BOS. BSS har en stor kontaktflade med Forsvarsakademiet og ikke mindst, med de tre øvrige sergentskoler inden for Forsvaret, samt Personelkommandoen (PKOM). BSS er fysisk placeret ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev, og det er også her du forventes at have din daglige arbejdsplads.

Den normale tjenestetid er i dagtimerne, men både uddannelsen og i særdeleshed det operative beredskab, kan medføre lange dage, og du må forvente tjeneste på andre tider af døgnet. Du skal endvidere påregne en del indenrigs rejseaktivitet, da BSS hører under BOS som er placeret i BRS hovedkvarter i Birkerød, ligesom du skal forvente en del mødeaktivitet på tværs af landet.

Du vil i stillingen få gode muligheder for at udvikle dig yderligere som chef, ligesom du kommer til at arbejde tæt op mod Beredskabsstyrelsens direktion. Du vil ligeledes få unikke muligheder for at præge udviklingen af uddannelse og efteruddannelse på såvel befalingsmands- som værnepligtsområdet i Beredskabsstyrelsen.

Om dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren beredskabsofficer, der formår at løse dine opgaver med stor selvstændighed og gennemslagskraft. Du har erfaring som leder i Beredskabsstyrelsen og en baggrund som vagthavende i Beredskabsstyrelsens operative beredskab. Du har løbende vedligeholdt og udviklet dine ledelses- og beredskabsfaglige kompetencer, og har et indgående og velfunderet kendskab til redningsberedskabets organisering og virke, samt et godt kendskab til øvrige relevante myndigheder.

Du har en civil uddannelse på kandidat/master niveau, og vi ser gerne at du er velformuleret i skrift og tale og evner at beskrive komplekse problemstillinger for andre, på en let forståelig og motiverende måde. Det vægtes højt i stillingen, at du er god til at skabe netværk, har gode samarbejdsevner, at du kan skelne det væsentlige fra det uvæsentlige, og formår at prioritere sergentskolens mange forskelligartede opgaver. Stillingen stiller store krav til dit overblik og din evne til hele tiden, at følge op på den igangværende uddannelsesvirksomhed og udvikling inden for enheden.

Stillingen er en sektionschefstilling, men kan ligeledes søges af en erfaren sektionsleder med potentiale til udnævnelse til sektionschef. Såfremt du er sektionsleder vil stillingen kunne besættes ved funktion i højere stilling, med en uddannelsesaftale.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til det til enhver tid gældende Protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af officerer med flere under Forsvarsministeriet samt tillæg af 8. januar 2025 indgået mellem Hovedorganisationen af officerer i Danmark, Akademikerne og Finansministeriet.

Er du allerede ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen med underlagte myndigheder.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Fast tjenestested er i Haderslev.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for Beredskabsstyrelsens Officersskole, kolonnechef Martin Vendelbo, på telefon 4162 2075.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt, ved Personelkommandoen på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2026.

Ansættelsesdato er den 1. maj 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen, hvor du er velkommen til at vedlægge de dokumenter du finder relevante.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.

Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt. Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere. Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.

Se mere information om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk

Fakta

Application due
02-03-2026

Start date
01-05-2026

Work hours
37

Position category


Position type
Beredskab

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
Martin Vendelbo 
CH/BOS
Betina Koch-Søfeldt 
HR-Konsulent
7281 9128
 
 
Share/Print