Kunne du tænke dig at uddanne Forsvarets personale, primært Søværnets, i Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og sikkerhedsnettet (SINE). Kunne du tænke dig at indgå i et lille team af faglærere og sagsbehandlere med opgaver som navigation og søredning? Så er du måske vores nye faglærer?
Om os
Navigations og Myndighedsudøvelse er en del af uddannelsessektionen ved Søværnets Center for Taktik (TAC) i Frederikshavn. Vi har ansvaret for at uddanne Søværnets personale inden for Search and Rescue (SAR/NAV), Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), Automatic Radar Plotting Aid (ARPA), miljø, fiskerikontrol, forskellige control/link systemer samt ikke mindst GMDSS og SINE, som bliver dine fagområder.
Vores opgaver spænder fra grundlæggende uddannelser til vedligeholdende kurser og aktiviteter på videregående kurser for militære medarbejdere.
Vi er syv medarbejdere hvor alle brænder for hver deres fagområde. De enkelte teams er stort set selvkørende, og heri ligger der et stort ansvar.
Vi er gode til at hjælpe hinanden inden for specielt Search and Rescue, hvor der ofte er behov for medspillere i de scenarier, vi afvikler i vores simulator.
Planlægningen af årets GMDSS og SINE kurser er afhængige af skolens kunders årsprogrammer. Derfra ligger der en stor grad af frihed til gennemførelse af opgaverne. På TAC arbejder vi konstruktivt med hjemmearbejde, hvor det kan lade sig gøre.
Om stillingen
Som faglærer vil du få ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelsen af undervisningen. Heri ligger rollen som kursusleder.
Vi anvender et kvalitetssikringssystem, som omfatter evaluering og løbende udvikling af kurser.
Derudover skal du yde rådgivning og assistance til andre myndigheder inden for GMDSS og SINE.
Du vil fungere som kontaktperson til Søfartsstyrelsen vedrørende radiouddannelser og til Rigspolitiet, Forsvarskommandoen og andre myndigheder, vedrørende SINE.
Du kan blive anvendt som ekstern censor i GMDSS
Vi har kontorfaciliteter på Holmen, mens primære undervisningsfaciliteter ligger i Frederikshavn. Du kan derfor selv vælge, om du ønsker at få fast arbejdssted i Frederikshavn eller København. Der skal dog påregnes en del tilstedeværelse i Frederikshavn i forbindelse med undervisning og mødeaktivitet.
Om dig.
Vi forstiller os at du har en skibsfører uddannelse eller anden relevant uddannelse. Vi ser gerne at du har undervisningserfaring men dette er ikke et krav.
Vi søger dig der:
- Motiveres ved at skabe positiv dialog og dele din viden med andre
- Aktivt søger at styrke og udvikle din faglighed
- Er struktureret samt følger procedurer og opgaver til dørs
- bidrager til et godt samarbejde i faggruppen og trives i et miljø, hvor både faglighed og humor er i højsædet
Vi tilbyder
- Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og trivsel
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- En hverdag med varierende opgaver, hvor du både underviser, udvikler og forbereder
Det primære undervisningssted er Center for Taktik i Frederikshavn. I perioder, hvor fysisk tilstedeværelse ikke er påkrævet, vil der være mulighed for at arbejde hjemme fra.
Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen både er slået op som militær og civilt.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om Forsvarets civile faglærere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København eller Frederikshavn
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Kim Geisler Kristensen på mail 4E-TAC-UD601@mil.dk eller på telefon 7285 5381.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.
Ansøgningsfristen er den 19. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Center for Taktik
Center for Taktik (TAC) er Søværnets taktiske uddannelses-, trænings- og videnscenter, der har fokus på at gennemføre og udvikle attraktive, efterspurgte, opdaterede og fleksible militærfaglige taktiske uddannelser.
Vores hovedopgave er at uddanne og træne flådens taktiske personel, der skal operere, føre og lede Søværnets enheder i fred, konflikt samt krig. Det være sig sømilitær taktik samt søredning, fiskeri og havmiljøopgaven. Vores primære kursister er stampersonel inden for kampinformation og kommunikation, samt vagtchefer og taktiske officerer.
TAC deltager også i NATO Maritime Operations Working Group, som udvikler NATO doktrinære grundlag, og støtter Søværnets træningselement med Searidere under DANSARC forløb.
På den måde er TAC en spændende arbejdsplads der omfavner udvikling, uddannelse og træning indenfor hele Søværnets taktiske virke. Vil du være med til at udvikle Søværnet, er TAC stedet for dig.