Vil du uddanne fremtidens redningsspecialister og stå i front, når det gælder? Beredskabsstyrelsen Sjælland søger en sergent til værnepligtsuddannelsen med tiltrædelse snarest muligt.
Om stillingen
Du bliver en central del af uddannelsesenheden og får ansvar for at planlægge, gennemføre og udvikle uddannelsen af værnepligtige. Du skal sikre, at undervisningen er fagligt stærk, relevant og engagerende.
Du indgår samtidig i centerets operative beredskab som 3. vagthavende og kan deltage i nationale indsatser samt internationale missioner.
Vi tilbyder
- En nøgleposition i et operativt og professionelt miljø
- Indflydelse på udviklingen af værnepligtsuddannelsen
- Indgå i vagtordning og operative indsatser
- Løbende kompetenceudvikling og specialuddannelser
Vi forventer, at du
- Har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse
- Har erfaring med uddannelse af værnepligtige
- Gerne har operativ erfaring fra beredskabet
- Tager naturligt lederskab og trives med ansvar
- Arbejder struktureret, selvstændigt og samarbejdsorienteret
- Er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid
Vil du kombinere ledelse, undervisning og operativ tjeneste – og gøre en reel forskel?
Så er det nu, du skal søge.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Næstved.
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Zakaria Amzourou på tlf. 72 85 23 50 eller uddannelsesleder Karoline Byager på tlf. 40 16 00 80.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 26. marts 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 1. maj 2026 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.