Logo for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Sagsbehandler til forsvarets luftdygtighedsmyndighed

Vil du være med til at sikre, at de Danske militære fly er luftdygtige?

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en sagsbehandler til at sikre at forsvarets fly designmæssigt efterlever internationalt anerkendte standarder, samt sikre at relevante organisationer og personel er certificeret ved anvendelse af internationalt anerkendte standarder.

OM OS
Forsvarets luftdygtighedsmyndighed, også kendt som Technical Airworthiness Authority, er en del af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Vi er den kompetente myndighed af forsvarets fly og droner.

Vi er myndighedsudøvende, når det kommer til luftdygtighed af forsvarets fly og droner. Sektionen har til ansvar at fastlægge, implementere og vedligeholde luftdygtighedsregimet, der er baseret på internationalt anerkendte standarder, herunder EASA- og EDA bestemmelserne. Det omfatter certificering af materiel, organisationer og personel, samt gennemførelse af audits for at sikre konsekvent og effektiv efterlevelse

Hos os lægger vi stor vægt på et godt og motiveret samarbejde samt et arbejdsmiljø, der skaber gode betingelser for din personlige vækst og udvikling. Vores team består af militære og civile kolleger, der værdsætter teamånd, en uformel og entusiastisk tone samt en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Om stillingen
Stillingen er slået op som både militær og civil ansættelse.

Som sagsbehandler i Technical Airworthiness Authority skal du være med til at sikre luftdygtigheden i en DKMAR-ramme, skabe løsninger i samarbejde med andre interessenter og bidrage til et vigtigt område indenfor forsvaret.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet at:

  • Støtte sektionens øvrige medarbejdere i at gennemføre samarbejdspartneres anerkendelse af dansk militær luftdygtighedsmyndighed, jf. principper udgivet af European Defence Agency (EDA), Military Airworthiness Authorities (MAWA).
  • Gennemføre dansk anerkendelse af samarbejdspartneres luftdygtighedsmyndighed jf. principper udgivet af MAWA.
  • Repræsentere Danmark i internationale fora omkring luftdygtighedsspørgsmål, herunder NATO og EDA.
  • Indgå i arbejdsgrupper, nationalt og internationalt, der behandler luftdygtighedsrelateret emner.
  • Skabe og vedligeholde internationale relationer.

Du bliver en del af et engageret og motiveret team med brændende interesse for fly og luftdygtighed.

Stillingen indebærer begrænset rejseaktivitet af få dages varighed. Dit faste arbejdssted er i Ballerup med mulighed for hjemmearbejdsdage. Din ansættelse er varig, og dine opgaver vil udvikle sig i takt med Forsvarets behov.  

Om dig
Du er major (M331) Alternativt er du erfaren kaptajn eller major M322, der er i gang med, eller ved at afslutte MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har et bredt kendskab til hvordan styring af forsvarets flyvedligeholdelse foregår og skal desuden motiveres af at bidrage til sikkerheden og kvaliteten af forsvarets fly og have interesse indenfor luftdygtighed.

Desuden forventes det at du:

  • Har et indgående kendskab til krav om forvaltning af luftdygtighedsregime omkring militær luftfart. Herunder kendskab til og arbejdet med de krav der stilles til personel, materiel og organisationer, der indgår i forsvarets luftdygtighedsregime.
  • Du skal have bred indsigt i hvorledes administrationen omkring forsvarets fly foregår.
  • Du skal have lyst til at bevæge dig i internationale fora, hvor lovgivning omkring luftdygtighed af militære fly udvikles, primært i regi af EU og NATO.
  • Du skal have et dybdegående kendskab til hvorledes gensidig anerkendelse mellem forsvarets samarbejdspartnere foregår.
  • Du skal have kendskab til EDA og NATO-dokumenter omhandlende luftdygtighed, så du kan indgå i ”NATO assessment team”.
  • Du skal kunne arbejde systematiseret og nedbryde komplekse opgaver til håndterbare delopgaver.
  • Du skal være detaljeorienteret og have en god evne til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige interessenter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvordan du kan være med til at udvikle vores team og bidrage til luftdygtigheden af forsvarets fly.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Du skal være opmærksom på, at stillingen indebærer fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav, som du til enhver tid er forpligtet til at kunne opfylde.

Dit daglige arbejdssted er i Ballerup.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kontrakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschefen Thomas Vestergaard på telefon +45 25 41 59 87.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Hélène Mogensen de Monléon på telefon 40 12 48 86.

Ansøgningsfristen er den 20. april 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. august 2026.

Ansøgningen, CV og uddannelsesbevis sendes elektronisk via linket.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

 

 

 

Fakta

Application due
20-04-2026

Start date
01-08-2026

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger
Civile stillinger

Workplace
Københavns omegn

Workplace


Contact
Thomas Vestergaard 
Komandørkaptajn
Helene Marie Mogensen de Monléon 
HR-Konsulent
 
 
Share/Print