Beredskabsstyrelsen logo
Instruktører til Uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm

Er du en stærk underviser som kan lide udfordringer i jobbet i en varieret arbejdsdag?
Brænder du for at arbejde med mennesker, beredskab og undervisning?
Så venter en stilling som instruktør og oversergent i Uddannelsesafdelingen på dig.

Der er to stillinger, som er ledige til besættelse pr. 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale.


Om os
Beredskabsstyrelsen Bornholm opretholder to udrykningsberedskaber på Bornholm og uddanner ca. 100 værnepligtige om året til redningsspecialister. Afdelingen varetager operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab. Endeligt kan afdelingens personel indgå i Beredskabsstyrelsens internationale opgaver.

Uddannelsesafdelingen består af et engageret team. Vi er kompetente og lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi leverer råvaren til et stærkt og robust beredskab. Vi har et stærkt kollegafælleskab, både i og uden for arbejdstid. Her er højt til loftet og hele Bornholm er vores øvelsesplads. Ud over uddannelsen af værnepligtige gennemfører vi en række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab.


Om stillingerne
Du skal indgå som instruktør i en deling, hvor du skal undervise indenfor alle emner, der indgår i redningsspecialisters uddannelse. Derudover vil du få selvstændige opgaver med planlægning og gennemførelse af såvel uddannelses- og øvelsesaktiviteter af varierende omfang. Du får medansvar for den lokale faglige videndeling og vil indgå i et eller flere fagteams. Det forventes at du i hverdagen kan sparre med delingens fører og øvrige befalingsmænd, samt bidrage aktivt til den daglige drift af delingen.

Du skal indgå i døgnvagten som 2. vagthavende.

I stillingen gives du mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.


Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse og har erfaring fra en uddannelsesafdeling i Beredskabsstyrelsen. Du skal endvidere have praktisk erfaring som vagthavende i Beredskabsstyrelsens døgnvagt.

Du bør kunne genkende følgende hos dig selv:

  • Du brænder for at formidle og undervise, samt stå i spidsen for andre.
  • Du har erfaring med såvel værnepligtige og frivillige, men også gerne andre målgrupper.
  • Du er fagligt stærk inden for redningsspecialistuddannelsens fag.
  • Du evner samarbejdet og optræder professionelt.
  • Du holder af en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og et smittende humør.
  • Du er fleksibel både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.

Det er en fordel at du har gennemført, påbegyndt, eller på vej til at påbegynde Beredskabsstyrelsens Oversergentuddannelse. Har du ikke uddannelsen, vil vi indgå en uddannelsesaftale

Hvis du er bosat i Allinge, vil der oveni være mulighed for søge ansættelse som deltidsbrandmand og evt. holdleder på den kommunale udrykning, distrikt Allinge.

 

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Allinge

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Charlotte Brahe på telefon 7285 2162 eller på mail brs-cb@brs.dk, samt stabschef Allan Stenbye på telefon 7285 2312 eller på mail brs-aps@brs.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 22. marts 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende og senest i uge 14, så tøv ikke med at fremsende din ansøgning.

Stillingen er til besættelse 1. maj 2026 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Er du ikke bosiddende på Bornholm hjælper vi dig gerne i kontakt med tilflytterservice hos Bornholms Regionskommune, der står klar til at hjælpe dig og din familie. Tilflytterservice kan svare på de store og små spørgsmål I skulle have i forbindelse med en flytning til Bornholm. De står klar med vejledning og gode ideer i forhold til netop jeres jobsituationer. Og er der specielle forhold, der gør sig gældende for netop jeres familie, vil tilflytterservice også meget gerne hjælpe jer med de udfordringer I skulle have.

 

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

 

Fakta

Application due
22-03-2026

Start date
01-05-2026

Work hours


Position category


Position type
Beredskab

Workplace
Bornholm

Workplace


Contact
Charlotte Brahe 
Uddannelseschef
 
 
 
Share/Print