Beredskabsstyrelsen logo
Driftskoordinator til Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse i Tinglev

Besidder du gode koordinerings evner og kan du holde overblikket når der er mange interessenter? Formår du at se udfordringerne inden de opstår? Har du en god evne til at tale med kollegaer og eksterne kunder så udfordringerne bliver hurtigt løst?

Så er du måske vores nye kollega til staben ved Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse.

 

Om os

Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse uddanner hvert år ca. 1.300 kursister og står i øvrigt til rådighed med beredskabsfaglig viden, erfaring og rådgivning over for kommuner, Politi og andre aktører inden for beredskabsområdet. Vi er en central aktør i uddannelsen af operative ledere og mellemledere til det samlede danske beredskab. Uddannelsesporteføljen falder inden for det kommunale og statslige redningsberedskab, Politiet, sundhedsberedskabet og andre myndigheder.

Vi er endvidere myndighed på uddannelsesområdet, hvor vi har ansvaret for de samlede beredskabsfaglige uddannelser og fører tilsyn med de lokale uddannelsessteder.

Staben ved Center for Uddannelse er en del af Ledelse og Styring, der også består af Sekretariat og Beredskabsstyrelsens Centrale Kursusadministration.

 

Om stillingen

Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse er kendt for at sætte kursisten i centrum, og via vores høje faglighed og gode formidlingsevner løfter vi den enkeltes kompetenceniveau til et niveau, som sætter dansk redningsberedskab i stand til at sikre det danske samfund. Det er en fælles opgave, som involverer kolleger fra hele Center for Uddannelse.

Vi søger en driftskoordinator, som skal sikre at der planlægges efter, at de rigtige ressourcer er tilgængelige til rette tid, således de samlede aktiviteter ved Center for Uddannelse kan afvikles sikkert og effektivt. Du bliver således en nøgleperson i at sammenflette de aktiviteter der binder uddannelsesafdelingen sammen med logistikafdelingen, Ledelse og Styring og Myndighedsafdelingen, således vi alle trækker i samme retning.  

Sideløbende hermed skal du også have et øje for de ydelser der leveres fra vores bygningsejer, som sikrer alt det praktiske omkring kursistens indkvartering og forplejning.

Sikker drift indebærer også, at der skal være en plan for, hvorledes vi agerer hvis ikke tingene går som planlagt. Du får derfor også ansvaret for vores kontinuitetsplanlægning. Dvs. at vi også skal kunne gennemføre undervisning selv om strømmen forsvinder i en halv dag, eller der pludselig sker nedbrud på essentielt materiel.

Vi har et stort netværk ud i Europa. En af dine opgaver bliver også at følge hvad der sker hos vores samarbejdspartnere i de andre lande. Herudover kan du efter aftale blive projektkoordinator på større events.

Endelig skal du sikre synlighed omkring dit arbejde. Koordinering virker kun hvis alle spiller på samme plade, ligesom de oplysninger som tilgår i dit undersøgende arbejde ikke er til gavn for nogen, hvis ikke resultaterne deles.

Stillingen refererer til Stabschefen, og dens indhold kan i øvrigt tilpasses til dine kvalifikationer og interesse.

 

Om dig

Din motivation og interesse for at medvirke til at udvikle det samlede redningsberedskab er essentielt for dit virke.

Som medarbejder er du en god kommunikator, du har gode evner til at formulere dig skriftligt og du har en høj grad af faglighed.

Du forstår at prioritere dine arbejdsopgaver til gavn for helheden og det fælles bedste, og du vægter dit samarbejde med kolleger og eksterne kunder højt.

Du har en evne og en vilje til at se ting fra flere perspektiver, og du forstår vigtigheden af at inddrage alle parter i arbejdet.

Vi søger derfor en kollega der:

  • Evner samarbejdet og samtalen
  • Er resultatorienteret og tænker selvstændigt og kreativt
  • Trives med at deltage i et tværfagligt samarbejde
  • Besidder et stort overblik og kan håndtere flere sager samtidigt
  • Udviser en høj grad af fleksibilitet i et åbent og fleksibelt miljø
  • Ser tingene fra flere perspektiver
  • Har gode kommunikative evner både skriftlig og mundtlig
  • Formår at tale med alle

 

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op både militært og civilt

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Tinglev

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen og Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse, kan du henvende dig til souschef Per Sloth Møller på telefon 728 52317

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 29. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

OM BEREDSKABSSTYRELSEN

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

 

Fakta

Application due
29-04-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Administrativt arbejde
Civile stillinger
Beredskab

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
Per Sloth Møller 
Souschef
Cecillia Sofie Stoltenberg Christiansen 
Sofie Gadegaard 
 
Share/Print