Beredskabsstyrelsen logo
Driftskoordinator til Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse i Tinglev

Besidder du gode analytiske evner og kan holde overblikket når der er mange interessenter? Formår du at se udfordringerne inden de opstår? Og har du en god evne til at tale med kolleger og eksterne kunder så udfordringerne bliver hurtigt løst?

Så er du måske den kollega vi søger til at indgå i staben ved Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse.

 

Om os

Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse uddanner hvert år ca. 1.300 kursister og står i øvrigt til rådighed med beredskabsfaglig viden, erfaring og rådgivning over for kommuner, politi og andre aktører inden for beredskabsområdet. Vi er en central aktør i uddannelsen af operative ledere og mellemledere til det samlede danske beredskab. Uddannelsesporteføljen falder inden for det kommunale og statslige redningsberedskab, politiet, sundhedsberedskabet og andre myndigheder.

Vi er endvidere myndighed på uddannelsesområdet, hvor vi har ansvaret for de samlede beredskabsfaglige uddannelser og fører tilsyn med de lokale uddannelsessteder.

Staben ved Center for Uddannelse er en del af Ledelse og Styring, der også består af Sekretariat og Beredskabsstyrelsens Centrale Kursusadministration.

 

Om stillingen

Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse er kendt for at sætte kursisten i centrum, og via vores høje faglighed og gode formidlingsevner løfter vi den enkeltes kompetenceniveau til et niveau, som sætter dansk redningsberedskab i stand til at sikre det danske samfund. Det er en fælles opgave, som involverer kolleger fra hele Center for Uddannelse.

Vi søger en koordinator, som skal sikre at der planlægges efter, at de rigtige ressourcer er tilgængelige til rette tid, således de samlede aktiviteter ved Center for Uddannelse kan afvikles sikkert og effektivt. Du bliver således en nøgleperson i at sammenflette de aktiviteter der binder uddannelsesafdelingen sammen med logistikafdelingen, Ledelse og Styring og Myndighedsafdelingen, således vi alle trækker i samme retning.  Sideløbende hermed skal du også have et øje for de ydelser der leveres fra vores bygningsejer, som sikrer alt det praktiske omkring kursistens indkvartering og forplejning.

Sikker drift indebærer også, at der skal være en plan for, hvorledes vi agerer hvis ikke tingene går som planlagt. Du får derfor også ansvaret for Center for Uddannelses beredskabs- og kontinuitetsplanlægning. Dvs. at vi også skal kunne gennemføre undervisning selv om strømmen forsvinder i en halv dag, eller der pludselig sker nedbrud på essentielt materiel.

Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse har et stort netværk ud i Europa. En af dine opgaver bliver også at følge hvad der sker hos vores samarbejdspartnere i de andre lande. Herudover kan du efter aftale blive projektkoordinator på større events.

Endelig skal du sikre synlighed omkring dit arbejde. Koordinering virker kun hvis alle spiller på samme plade, ligesom de oplysninger som tilgår i dit undersøgende arbejde ikke er til gavn for nogen, hvis ikke resultaterne deles.

Stillingen refererer til Stabschefen, og dens indhold kan i øvrigt tilpasses til dine kvalifikationer og interesse.

 

Om dig
Du ansættes i en seniorsergent stilling.

Din motivation og interesse for at medvirke til at udvikle det samlede redningsberedskab er essentielt for dit virke.

Som medarbejder i staben ved Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse er du en god kommunikator, du har gode evner til at formulere dig skriftligt og du har en høj grad af faglighed. Du forstår at prioritere dine arbejdsopgaver til gavn for helheden og det fælles bedste, og du vægter dit samarbejde med kolleger og eksterne kunder højt.

Dit helhedssyn er over middel. Du har en evne og en vilje til at se ting fra flere perspektiver, og du forstår vigtigheden af at inddrage alle parter i arbejdet.

Vi søger derfor en kollega der:

  • Evner samarbejdet og samtalen.
  • Er resultatorienteret og tænker selvstændigt og kreativt.
  • Trives med at deltage i et tværfagligt samarbejde.
  • Besidder et stort overblik og kan håndtere flere sager samtidigt.
  • Udviser en høj grad af fleksibilitet i et åbent og fleksibelt miljø.
  • Ser tingene fra flere perspektiver
  • Har gode kommunikative evner både skriftlig og mundtlig.
  • Formår at tale med alle.

Da dit arbejde har stor indflydelse på dine undervisningskollegers hverdag, er det en fordel hvis du selv har en lyst til at undervise på dele af kursusporteføljen.

 

ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Stillingen er også slået op civilt.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Tinglev.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

 

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Per Sloth Møller på telefon 7285 2317.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 29. april 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

 

Fakta

Application due
29-04-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Administrativt arbejde
Civile stillinger
Beredskab

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
Per Sloth Møller 
Souschef
Cecillia Sofie Stoltenberg Christiansen 
Sofie Gadegaard 
 
Share/Print