Er du officer i Beredskabsstyrelsen med stærke kompetencer inden for uddannelse, føring og udvikling?
Har du lyst til at spille en central rolle i uddannelsen af Beredskabsstyrelsens kommende officerer – og samtidig bidrage til udviklingen af vores specialiserede funktioner?
Så er du måske vores nye kollega ved Beredskabsstyrelsens Officersskole.
Om os
Beredskabsstyrelsens Officersskole (BOS) har ansvaret for uddannelse og videreuddannelse af Beredskabsstyrelsens officerer og befalingsmænd. Vi gennemfører officersuddannelsen i tæt samarbejde med Forsvarsakademiet, Flyvevåbnets Officersskole og en række øvrige samarbejdspartnere.
BOS spiller en central rolle i udvikling, kvalitetssikring og sammenhæng i Beredskabsstyrelsens samlede uniformerede strukturelle uddannelser – fra grunduddannelse til videregående uddannelse.
Stillingen er organisatorisk forankret ved BOS, men med daglig tilknytning til Beredskabsstyrelsens Sergentskole (BSS), hvor du indgår i ledelsen og bidrager til den samlede udvikling af uddannelsesområdet.
Om stillingen
Stillingen har et særligt fokus på Officersbasisuddannelse 1 (OBU 1), hvor du får et centralt ansvar for planlægning, gennemførelse og udvikling af uddannelsen af Beredskabsstyrelsens kadetter.
Derudover får du ansvar for uddannelsen af vagthavende specialister, og du vil indgå i et tæt samarbejde med Sergentskolen om udvikling og gennemførelse af:
• Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU)
• Oversergentuddannelsen
• Den militære akademiuddannelse (MAU)
Du indgår samtidig i ledelsen af Beredskabsstyrelsens Sergentskole (BSS) og refererer direkte til chefen for BSS. Du får dermed en central rolle i at sikre sammenhæng mellem grunduddannelse, videreuddannelse og operative behov.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
• Planlægning, gennemførelse og videreudvikling af OBU 1
• Ansvar for uddannelsen af vagthavende specialister
• Bidrage til udvikling og gennemførelse af GSU, oversergentuddannelsen og MAU
• Indgå i den daglige ledelse af BSS
• Sikre sammenhæng mellem uddannelse, operative behov og organisatorisk udvikling
• Samarbejde tæt med relevante samarbejdspartnere på tværs af organisationen
Stillingen indebærer normal tjeneste i dagtimerne, men uddannelses- og beredskabsopgaver kan medføre tjeneste uden for normal arbejdstid. Der må påregnes rejseaktivitet.
Om dig
Du har solid operativ erfaring fra Beredskabsstyrelsen og dokumenteret erfaring med uddannelsesvirksomhed og/eller ledelse.
• Er en tydelig og struktureret leder med stærke samarbejdsevner
• Har erfaring med uddannelse, instruktørvirke eller kompetenceudvikling
• Trives i tværgående samarbejder
• Har blik for udvikling af mennesker og organisation
• Arbejder systematisk og kvalitetsbevidst
• Er en naturlig autoritet, der går forrest og fungerer som rollemodel
Stillingen er normeret som sektionsleder, men kan søges af en erfaren korpsmester med potentiale til udnævnelse. Såfremt du endnu ikke har gennemført sektionslederuddannelsen kan du ansættes med en uddannelsesaftale
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomstgrundlag for officerer under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Fast tjenestested er Herning.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Beredskabsstyrelsens Officersskole, kolonnechef Martin Vendelbo, på telefon 4162 2075 eller chefen for Beredskabsstyrelsens Sergentskole, sektionsleder Mads Milthers på telefon 60 22 93 24.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent, Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.
Ansøgningsfristen er den 15. maj 2026. Stillingen ønskes besat snarest eller efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Se mere information om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk