3. Eskadre
Dæksgast til GUNNAR THORSON, 3. Eskadre

Er du dæksgast, og vil du være en del af 3. Eskadre? Du vil i givet fald blive en del af et team, som udgør en integreret og uundværlig del af Danmarks sikkerhed og velfærd til søs. Du medvirker til at løse samfundsopgaver i lokalområderne i alle danske farvande.

Om os

GUNNAR THORSON (GUTH) hører under DIV 32 og er underlagt 3. Eskadre. Skibet indgår i Søværnets miljøberedskab og er hjemmehørende på Flådestation Frederikshavn. GUTH primære opgave, er indsats ved en olieforurening i danske farvande. Skibet har cirka 100 operative sejldage om året og opererer hovedsageligt i dansk farvande. Det typiske sejladsmønster er af 5-10 dages varighed.
Dertil ca. 30-40 vagtdage i basehavn

Danmark har indgået flere internationale aftaler med lande ved Østersøen og i Nordsøen. Derfor er GUTH altid klar til at bistå disse lande i tilfælde af olieforurening. Ud over GUTH primære opgaver, anvendes GUTH til uddannelsesskib for kadetter af både teknisk og taktisk linje.
GUTH agerer ligeledes øvelsesplatform for FKP og har derudover kapacitet til at tage Søværnets dykkertjeneste med tilhørende tryktank og udstyr ombord.

GUTH skrog er normalt på 16 timers varsel, hvilket betyder, at GUTH skrog skal kunne afgå fra Flådestation Frederikshavn inden for 16 timer – normalt sker dette dog meget hurtigere.

I de perioder hvor METTE MILJØ ikke er operativ, overgår GUTH til 2 timers varsel. GUTH besætning er i den forbindelse på 2 timers varsel (tilkaldevagt) fra hjemmet.

Besætningen består af i alt 16 mand, som alle er med til at sørge for et positivt og engageret arbejdsmiljø ombord.

Om stillingen

Du vil komme til at indgå i en meget erfaren dækssektion, bestående af 5 konstabler samt en banjermester (BM).
Dagligdagen vil byde på en varieret vifte af opgaver, som bl.a. omfatter dæksarbejde (herunder sætning og bjærgning af miljøgrej), gummibådssejlads, rengøring samt indsats ved havari i eget eller andre skibe. Du ville ligeledes blive en del af det personel som indgår i vagten på broen som udkig og rorgænger.

Du vil på dine vagtdage i basehavn være en del af det mobile miljøberedskab, som sendes ud i tilfælde af grundstødninger, kollisioner eller lignende, og hvor MMB-holdet gennemfører inspektion af skib og evt. forurening.

Om dig
Det forventes, at du kan arbejde selvstændig. Yderligere forventes, at du er nysgerrig og klar til at lære nyt.
Du opsøger selvstændigt arbejdsopgaver og sætter en ære i at levere et godt resultat, og derved bidrage til enhedens samlede opgaveløsning. Du kan se dig selv i en mindre organisation, hvor alle udfylder nøglefunktioner om bord.

Du besidder godt humør og kan indgå i et sammentømret team, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger.

Krav

  • Søværnets basisuddannelse
  • Gyldig helbreds – og tandundersøgelse
  • Gyldig røgdykkerstatus
  • Normal farve – og synssans

Ønskelige kompetencer

  • Tanker safety certifikat
  • Maritim miljøuddannelse specialist (TAC 651)
  • Truckcertifikat
  • Kran certifikat D


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til OS Michael Olesen på tlf. 41309909 eller mail 3EGUTH-DKB@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Personelkommandoen på mail PKOM-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2026. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 27 og 28. Tiltrædelse 1. august 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø-og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Fakta

Application due
28-06-2026

Start date
01-08-2026

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print