Er du en erfaren officer med stærke beredskabsfaglige kompetencer, solid ledelseserfaring og relevant uddannelsesmæssig baggrund? Motiveres du af at udvikle mennesker og skabe de bedst mulige rammer for uddannelse af værnepligtige? Har du lyst til at stå i spidsen for en engageret og professionel enhed med dygtige medarbejdere og et vigtigt samfundsopdrag?
Så er du måske den næste chef for Uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland.
Om os
Beredskabsstyrelsen Sydjylland opretholder et døgnberedskab i Syddanmark og uddanner årligt cirka 125 værnepligtige til redningsspecialister.
Derudover løser Beredskabsstyrelsen Sydjylland en bred vifte af nationale og internationale beredskabsopgaver, herunder operative indsatser, rådgivning samt uddannelse af eksterne samarbejdspartnere inden for det beredskabsfaglige område.
Om stillingen
Som chef for Uddannelsesafdelingen får du det overordnede ansvar for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og løbende udvikling af uddannelsen af værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland inden for de gældende rammer og bestemmelser.
Du får ansvaret for den faglige og personalemæssige ledelse af afdelingens medarbejdere samt for, at de økonomiske og administrative rammer overholdes. Herudover har du ansvaret for, at de værnepligtige ledes og forvaltes i overensstemmelse med gældende regler og bestemmelser.
Som chef for Uddannelsesafdelingen indgår du desuden i Beredskabsstyrelsen Sydjyllands ledelsesgruppe og chefvagtsordning, hvor du bidrager aktivt til den samlede udvikling og opgaveløsning på tværs af beredskabet.
Om dig
Vi forestiller os, at du i dag er sektionschef i Beredskabsstyrelsen eller har tilsvarende ledelseserfaring og faglige kvalifikationer.
Du har bred operativ erfaring og et indgående kendskab til såvel nationale som internationale operationer og indsatser. Samtidig har du gennem din karriere løbende udviklet og vedligeholdt dine ledelsesfaglige og beredskabsfaglige kompetencer.
Du har et solidt kendskab til redningsberedskabets organisering, opgaver og virke samt en god forståelse for samarbejdet med øvrige relevante myndigheder og aktører. Derudover har du en relevant civil uddannelse på kandidat- eller masterniveau.
Som person er du analytisk, struktureret og resultatorienteret. Du kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt – og formår at omsætte strategiske mål til konkrete resultater.
Du er en synlig og tillidsvækkende leder, der skaber følgeskab gennem faglighed, respekt og anerkendelse. Du trives i et miljø med erfarne medarbejdere, som løser deres opgaver selvstændigt, og du formår at skabe retning, engagement og udvikling.
Stillingen vil, med den rette kandidat, også kunne besættes af en sektionsleder med en relevant uddannelsesaftale.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelsen vil ske i henhold til det til enhver tid gældende Protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af officerer med flere under Forsvarsministeriet samt tillæg af 8. januar 2025 indgået mellem Hovedorganisationen af officerer i Danmark, Akademikerne og Finansministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter tjenestemandsansatte sektionschefer eller løngruppe 5, som omfatter overenskomstansatte sektionschefer i Beredskabsstyrelsen.
Er du allerede ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Dit faste tjenestested vil være Haderslev.
KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jacob Egelund Bolwinkel på telefon 41 61 95 84.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.
Hvis du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, bedes du oplyse dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 14. august 2026. Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Ansøgning sendes elektronisk via linket i opslaget.
FOKUS og relevante referencer kan vedlægges ansøgningen.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen beskæftiger cirka 1.000 medarbejdere og løser opgaver både til lands og til vands.
Beredskabsstyrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Styrelsen har ansvaret for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale redningsberedskaber.
Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens virke er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så det danske beredskab fortsat opretholder et højt fagligt niveau.
Beredskabsstyrelsen har hovedkvarter i Birkerød og er repræsenteret over hele landet. Styrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra mange forskellige faglige baggrunde og med én fælles mission: At skabe tryghed og passe på Danmark.
Beredskabsstyrelsen prioriterer mangfoldighed og ligestilling højt og opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund eller andre personlige forhold.