Forsvarsakademiet
Logistikker eller forsyner til Forsvarsakademiet, København

Proaktivt og struktureret logistikker eller forsyner søges til Forsvarsakademiets Logistiksektion.
Drømmer du om muligheden for, at bringe dine kompetencer og erfaring i spil ved en niveau II myndighed, hvor omdrejningspunktet er at støtte forsvarets sergent og officersuddannelser, så er muligheden her nu. 

Forsvarsakademiets (FAK) logistiksektion er en relativt nyoprettet sektion og er derfor stadig i gang med at etablere en platform inden for Forsvarsakademiets organisation. Det betyder helt konkret at der vil være ret stor mulighed for, at være med til at påvirke den ramme, virkelighed og de opgaver stillingen rummer.

Logistik sektionen støtter hele Forsvarsakademiet som organisation, med mange forskelligartede opgaver, herunder; materielsagsbehandling, faglig sparring, normering, mønstring og controlling.

Det der fylder mest i sektionens hverdag er tæt samarbejde med Forsvarsakademiets sergent-, løjtnant-, og officersskoler. Der er fordelt over landet så der kan forekomme noget rejseaktivitet, fordi den tætte kontakt ikke kan leve uden et fysiske kendskab til kollegaer og lokale forhold.

Derudover er logistiksektionen fordelt på to lokationer, henholdsvis i Varde, placeret ved Hærens Sergentskole og på Svanemøllens Kasserne. Sektionen er placeret i Driftsafdelingen under staben. Der har ikke tidligere været et logistikniveau på Forsvarsakademiet, hvilket gør at etablerede strukturer og samarbejdsgange der er naturlige andre steder, fortsat er under etablering og udvikling i denne organisation.

Det kan skabe nogle overraskelser, men mest af alt er der en pionerånd over dagligdagen.

Om os
Forsvarsakademiet er Forsvarets skolekommando, der uddanner mellemledere, ledere og chefer til hele Forsvaret. Vi udbyder videre- og efteruddannelser samt kurser til forsvarets militære og civile ledere. Driftsafdelingen er den ene af fire søjler i Forsvarsakademiets stab, der sammen med de tre andre søjler:  Planlægningsafdelingen, udviklingsafdelingen og Uddannelsesafdelingen, understøtter Forsvarsakademiets kerneproduktion, uddannelse og skolevirke.

Driftsafdelingen består af en chef, en næstkommanderende og et antal sektioner: Militær- og Informationssikkerhed, Svanemøllens vagt, Etablissement, Garnisonsstøtte, Personalesektion og Logistik. Derudover har vi en Sikkerhedsrådgiver og en Arbejdsmiljøinspektør. Sammen er vi ca. 30 dedikerede medarbejdere.

I Driftsafdelingen er der stort fokus på et godt arbejdsmiljø, vi har et rigtigt godt sammenhold, med sociale aktiviteter og tæt kontakt, særligt fordi vi sidder i samme bygning.  

Om stillingen
Stillingen er placeret organisatorisk i Forsvarsakademiets logistikelement i driftsafdelingen. Logistikelementet består i dag af en CH, en NK, en LOGBM, en sikkerhedsrådgiver og en materielassistent.

Logistiksektionens opgaver er på den korte bane at etablere en baseline for materielforvaltning inden for Forsvarsakademiets myndighedsområde, herunder opdatering og vedligeholdelse af materiel- og vedligeholdelses bestemmelsesgrundlag og deltage i de fleste aspekter af skolernes håndtering af deres materielbeholdning, herunder bland andet at stå for ammunitions- tildeling og justering, tilpasning af normeringer og myndighedsbeholdning, validering og justering af styklister og STAMDATA i DeMars.

Derudover tilvejebringer vi materielmæssige oplysninger i forbindelse med ledelsesinformation og rapporter, samt håndtere høringer typisk fra FKO eller aktindsigtsager.

Vi bruger i sektionen også noget tid på årligt at gennemfører kontaktbesøg og tilsyn ved FAK skoler.

Stillingen kræver tæt kontakt til alle Forsvarsakademiets enheder, der er fordelt over hele landet: Frederikshavn, Karup, Varde, Slagelse og Københavnsområdet. Der kan indgå rejseaktivitet i stillingen pga. enhedernes geografiske placering.

Logistisksektionen er dybt afhængig af koordination og samarbejde, for at kunne løse opgaverne, på sammen måde som selvstændighed er vigtigt. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage i stillingen.  

Om dig
Du er oversergent eller seniorsergent, gerne med erfaring fra enten logistik-, forsyner- eller vedligeholdelsestjeneste. Du må gerne have erfaring fra tjeneste på ansvar 4 og niveau 3, og ellers får du det. Det er vigtigt at du kan kommunikere åbent og tydeligt og, at du har let ved at etablere personlige og faglige netværk på tværs af enheder og myndigheder.

Det er væsentligt, at du godt kan lide at arbejde selvstændigt og struktureret og herunder være naturligt opsøgende og proaktiv. Kommunikation er essentielt i en travl hverdag, på samme måde som frihed under ansvar også er det.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Svanemøllens Kasserne i København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Forsvarskademiets logistiksektion, MJ Rasmus Bue Borup Nielsen på telefon: 2818 8298 eller på mail: fak-d-log01@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Troels Rosenørn ved Personelkommandoen mail PKOM-TRO@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026, og samtaler forventes afholdt hvis muligt i uge 34.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier.

Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi.

FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Fakta

Application due
16-08-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
København by

Workplace


Contact
Rasmus Bue Borup Nielsen 
 
 
 
Share/Print