Vil du være med til at forme Hærens næste generation af befalingsmænd – og samtidig få en central rolle i Command Teamet på Den Grundlæggende Sergentuddannelse?
Som kompagnibefalingsmand for 2. Kompagni får du en nøgleposition, hvor du er med til at sætte retningen for uddannelsen af Hærens kommende sergenter. Du bliver en del af et engageret Command Team, hvor din erfaring, dømmekraft og ledelse er afgørende for både elevernes udvikling og kompagniets samlede opgaveløsning.
Hos os får du mulighed for at præge en uddannelse, der har stor betydning for Hærens fremtid. Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du får reel indflydelse på udviklingen af både uddannelse, kultur og daglig drift.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompagnichefen, næstkommanderende, delingsførere og skolens øvrige befalingsmænd i et fagligt stærkt miljø, hvor sparring, tillid og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Hærens Sergentskole uddanner årligt omkring 800 elever, heraf cirka 300 på Den Grundlæggende Sergentuddannelse. Uddannelsen er taktisk funderet med stor vægt på føringsuddannelse og har til formål at uddanne sergenter, der kan føre en afsiddet infanterigruppe i både defensive og udvalgte offensive taktiske aktiviteter.
Som en del af skolens fortsatte udvikling er uddannelsen nu organiseret i to kompagnier. Det giver dig mulighed for at være med til at videreudvikle en organisation i vækst og sætte dit præg på, hvordan vi løser vores opgave – både nu og i fremtiden.
Du bliver en del af en hverdag med et højt aktivitetsniveau, stor variation og et tæt samarbejde med engagerede kolleger. Stillingen giver en stejl læringskurve og et stort ansvar fra første dag, men også mulighed for at udvikle dig både som leder, underviser og befalingsmand.
Vi prioriterer din fortsatte udvikling og tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling – både gennem militære uddannelser og relevante civile kurser, når det understøtter dine opgaver og din udvikling.
Samtidig lægger vi vægt på, at arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen. Der vil være perioder med høj aktivitet, men vi arbejder aktivt med fleksibilitet og mulighed for afspadsering, så der skabes en bæredygtig balance over tid.
Du er seniorsergent i Hæren og motiveres af at udvikle mennesker og skabe stærke befalingsmænd
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med uddannelse, ledelse og administrativ planlægning
- kommunikerer tydeligt og formår at skabe følgeskab gennem dialog, troværdighed og faglighed
- går forrest som rollemodel og bidrager positivt til både elevernes og kollegernes udvikling
- trives i en hverdag med højt tempo, mange samarbejdsflader og løbende forandringer
- tager ansvar, arbejder selvstændigt og bevarer overblikket – også når opgaverne er mange
- motiveres af at skabe et professionelt, tillidsfuldt og udviklende arbejdsmiljø
Du har en god fysisk form og kan indgå aktivt i undervisning, træning og øvelsesvirksomhed.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra internationale operationer eller aktuel tjeneste ved en operativ enhed eller en uddannelsesinstitution, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten og motivationen til at være med til at udvikle Hærens næste generation af befalingsmænd.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Fast arbejdssted vil være i Varde.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, Beredskab til og indsættelse i nationale operationer i Danmark.
Sejlende tjeneste begrænset til danske farvande.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1 Kompagni ved Den Grundlæggende Sergentuddannelse, Kaptajn Klaus Nørregaard Jespersen: 25 23 79 92 eller på mail: FAK-HS-2G-CH@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Troels Rosenørn ved Personelkommandoen mail PKOM-TRO@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 21. september 2026, og samtaler forventes afholdt løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier.
Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi.
FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.