DKTV Anlæg
Kontorelev med speciale i administration

Kickstart din karriere med os: Vi søger en kontorelev med interesse for SoMe og administration!

Er du klar til at kickstarte din karriere inden for administration og drift? Brænder du for kommunikation (SoMe), driftsplanlægning og administrativt arbejde? Hvis svaret er ja, så kunne du være den perfekte kontorelev til vores team!

I DKTV Anlæg tilbyder vi en spændende og udfordrende elevstilling, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i en forholdsvis ny virksomhed, der er i hastig vækst.

Du bliver en del af en stor udvikling

DKTV Anlæg er vokset på få år til en mellemstor entreprenørvirksomhed med et dedikeret team på 100 medarbejdere. Vi søger nu en ny kontorelev til vores administrative afdeling, der spiller en central rolle i at støtte vores udekørende gravere. Vores gravere udfører opgaver inden for en bred vifte af entreprenøropgaver herunder nedgravning til fiber samt etablering af el-ladestandere som led i at sikre grøn energi.

Som en del af vores team vil du få mulighed for at lære af erfarne fagfolk og udvikle dig. Vi garanterer, at du kan bruge den viden og erfaring, som du opnår her, som et solidt springbræt i din videre karriere.

Dine ansvarsområder:

Vi skræddersyr forløbet ud fra interesser, men du vil komme til at berøre alle nedenstående områder i perioder, og periodernes længde afhænger af dine interesser. Vi tilbyder oplæring i alle områderne, så du føler dig klædt på og støttet i at løse dem.

  • Kommunikation & sociale medier: Du vil være ansvarlig for at vedligeholde vores online tilstedeværelse og kommunikere med vores kunder og medarbejdere gennem sociale medier og andre digitale kanaler. Herunder oversættelse til dansk og engelsk.
  • Produktionsopgaver: Planlægning, driftsopgaver og håndtering af kundehenvendelser vil være en central del af dine opgaver. Herunder også fakturering og kundeservice.
  • Lette HR-administrative opgaver: Assisterende rolle i HR-processer såsom rekruttering, ansættelseskontrakter og personaleadministration.
  • Lette økonomiopgaver: Du vil få mulighed for at assistere med økonomiske opgaver, herunder kalkulationer, budgettering samt controlling.

Dine kvalifikationer:

  • interesse for administration og kommunikation herunder SoMe
  • lysten til at lære om økonomiske og administrative processer
  • har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • gå-på-mod, er nysgerrig og har lysten til at lære nyt
  • flair for systemer og digitale medier/programmer

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende elevstilling med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med gode kollegaer og en uformel tone
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at tilpasse elevuddannelsen til dine behov
  • Sociale arrangementer såsom fredagsbar, sommerfest, DHL og julefrokost m.m.
  • En fast buddy/kontaktperson, der fungerer som din mentor under dit elevforløb hos os

Vores base er i Roskilde hos DKTV Anlæg, men da vi er en del af det større billede, kommer du også til at være det! Vi er en del af DKTV A/S med hovedkvarter i København. Dette åbner op for muligheder for et samarbejde, hvor du kan opbygge relationer og et solidt netværk i løbet af din elevtid. Selvom din daglige gang primært vil være i Roskilde, kan du forvente korte perioder med arbejde i København. Samarbejdet med DKTV A/S giver dig også en enestående chance for at udforske andre spændende arbejdsområder, som du måske finder interessante.

Sådan søger du

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning og CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR medarbejder Anja Lau Berthelsen, tlf.: 53 63 70 97. Ansøgningsfristen er d. 1. september 2024, men vi er åbne for at være fleksible med hensyn til din mulige startdato.

DKTV Anlæg ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Vi ser frem til at høre fra dig.

Kunne du tænke dig at vide mere om, hvordan det er at arbejde i DKTV Anlæg, kan du klikke på dette link: Job hos DKTV Anlæg (xn--dktvanlg-p0a.dk)

Application due
01-09-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position type


Position category
Kontorelev

Workplace
Roskilde

Contact
Mette Schlaikjær Kløve 
Administrerende Direktør
20424414
 
 
 

Follow us