Erfaren ingeniør til interne designopgaver

banner

Har du erfaring med design af store og små anlægs- og byggekonstruktioner?  
 
Vil du være en del af en dynamisk intern specialistfunktion med stærke kompetencer inden for blandt andet konstruktioner, geoteknik, VDC, vandbygning og offshore vind. 
 
Så er du måske ny designingeniør hos Design & Engineering? 
 
Vi søger ingeniører til såvel vores hovedkontor i Aarhus som til vores kontor i Hvidovre. 
 
Jobbet: 
Du skal, med reference til designlederen, yde teknisk støtte og løse designopgaver for vores udførende afdelinger Anlæg & Byggeri og Fundering. Der vil være tale om både interne designopgaver og opgaver, der løses i samarbejde med eksterne rådgivere. 
 
Opgaverne vil være projektering, projektudvikling, rådgivning og dokumentation og vil blandt andet omfatte:
 
  • dimensionering af konstruktioner i træ, stål og beton 
  • design af interimkonstruktioner, fx midlertidige afstivningskonstruktioner og løsninger til sikring af konstruktioner under transport og løft 
  • FE-analyser af konstruktioner 
  • teknisk support og input i forbindelse med såvel tilbudsgivning som udførelse. 
 
Lidt om dig:  
Måske er du i dag ansat hos et rådgivende ingeniørfirma og har lyst til at arbejde praktisk med helt konkrete projekter, komme tættere på byggepladserne og den udførende del, og følge projekterne helt til dørs.
 
Eller måske er du ansat hos en udførende entreprenør og har lyst til at arbejde med nogle af de helt store bygge- og anlægsprojekter i Danmark. 
 
Under alle omstændigheder forventer vi, at du: 
  • er uddannet ingeniør og har minimum 3-5 års erfaring med design af konstruktioner. Hvis du har erfaring med betonkonstruktioner vil det være en fordel 
  • har stor interesse og viden inden for bygge- og anlægskonstruktioner 
  • har kendskab til eller erfaring med brugen af relevante designværktøjer og tilhørende software (fx FE-software, AutoCAD, Revit og Tekla) 
  • evner at læse og forstå projektmateriale, herunder tegninger, specifikationer, kontrakter osv. 
  • har en generel viden om byggeri, såsom metoder, eksekvering og processer 
  • er velformuleret på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt  
  • selvstændigt kan udvikle og drive projekter, men også forstår værdien i at inddrage dine kolleger 
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.  
 
Vi tilbyder:  
Et spændende og udfordrende job i en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder.  
 
Du bliver en del af et nyetableret designteam med fokus på strukturel design og skal arbejde med Aarsleffs store bygge- og anlægsprojekter. For den rette person vil der samtidig være mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt i et kompetent team med godt arbejdsmiljø. 
 
Vi tilbyder endvidere: 
  • et job, hvor du kommer til at arbejde i tæt dialog med udførende projektledere, eksterne rådgivere, bygherrer og leverandører 
  • muligheden for at følge projektet også under udførelsen 
  • interessante og varierede arbejdsopgaver  
  • omfattende kontakt med eksterne partnere og kolleger internt i Aarsleff-koncernen 
  • en uformel organisation med frihed under ansvar 
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet. 
 
Du er velkommen til at kontakte designleder Erik Martin Johannesen på +45 6137 5969 
 
Klik på Søg stillingen herunder for at sende din ansøgning. 
 
Vi skal have din ansøgning senest 15. september 2017. 
 
Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Vi omsætter for 10,4 milliarder kroner om året – heraf 27 % i udlandet. Vi fokuserer på at integrere koncernens specialkompetencer til samlede ydelser med høj grad af egenproduktion. Vi kalder det One Company. Med kompetencer på højt niveau har vi gjort det til vores speciale at planlægge og gennemføre store komplekse projekter inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi er markedsførende med en markant international profil inden for pælefundering og opgravningsfri rørfornyelse. Aarsleff-koncernen beskæftiger 5.900 medarbejdere.

Hovedkontor: Hasselager Alle 5, DK-8260 Viby J · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre