Aarsleff Rail
Controller til projektvirksomhed

 

Har du interesse og erfaring inden for controlling? - Og kunne du tænke dig at være en del af Aarsleff Rails kæmpestore infrastrukturprojekter? Så er du måske den kollega, vi søger i Aarsleff Rail A/S.

Aarsleff Rail er inde i en udvikling præget af høj vækst, som skyldes både flere og nye kompetencer samt nye geografiske markeder.

Derfor har vi også et øget behov for at optimere vores ressourcer i økonomifunktionen for at sikre, at vi hele tiden bevarer det finansielle overblik over vores voksende virksomhed. Vi søger derfor en Controller, som i tæt samarbejde med Senior Controlleren, skal sikre overblik og afrapportering af indtægter og omkostninger i et af vores allerstørste projekter. Du vil i jobbet komme til at arbejde tæt sammen med vores Projektdirektør og en masse andre interessenter ude på projektet.


Teamet

Med reference til vores Økonomichef, Niels Birch, vil du komme til at bruge det meste af din tid på et af Danmarks største infrastrukturprojekter.

Udover dig selv og lederen består Økonomi-teamet af 5 dygtige kolleger, som er parate til at hjælpe med sparring. Teamet er kendetegnet ved dets høje faglighed, en uformel omgangstone, en stor ansvarsfølelse – overfor både opgaver og virksomhed – og et støttende og hjælpsomt socialt miljø.

Vær med til at forme din rolle

Dine primære arbejdsopgaver favner bredt og vil blandt andet omfatte:

  • Holde styr på ordreindgang og indtægter
  • Deltage og udarbejde prognoser for aktiviteter i projektet
  • Rapportering og møder med Projektdirektør og ledelsesgruppe om ovenstående
  • Deltage i eksterne møder med kunden på månedlig basis
  • Udarbejdelse/kontrol af oversigter til projektledere
  • Opdatering og fremsendelse af lageropgørelser
  • Opdatering af metal prisindeks
  • Udarbejdelse af slutopgørelser til kunden


Er du vores nye kollega?
Din arbejdsstil kendetegnes ved, at du har et højt personligt engagement – er analytisk, omhyggelig og struktureret samt arbejder målrettet imod deadlines. Der skal naturligvis være en god balance i, at tingene er velgennemarbejdet, men du skal samtidig sikre fremdrift i opgaveløsningen. Derudover er det vigtigt, at du trives i en selvstændig rolle, som kræver, at du tager ansvar for at sikre optimale løsninger.

Din evne til at danne relationer i organisationen og skabe rammerne for et godt samarbejde bliver også centralt for at lykkes i rollen. Ligesom din evne til at tilpasse din kommunikation om økonomiske problemstillinger til kolleger med forskellig baggrund vægtes højt. Frem for alt lægger vi vægt på, at du har et godt humør, leverer høj service, trives i et travlt og spændende arbejdsmiljø og ikke mindst kan argumentere på en konstruktiv måde.

Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse som cand.merc eller cand.polit/oecon, HD-R eller lignende. Derudover er du superbruger af Excel, og du er generelt fortrolig med IT og har let ved at gribe nye systemer an.

Der er plads til at udvikle sig i rollen som Controller i takt med at opgaverne udvikler sig. Det centrale bliver din interesse i at lære og tage ansvar i processen. Du har samtidig et dygtigt fagligt team at støtte dig til.

Om Aarsleff Rail A/S

Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen, og som den største danske aktør på jernbaneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale specialister inden for baneanlæg. Vi udfører løbende mange spændende projekter, som både er små og store og kan strække sig over en længere årrække.

Lyder det som noget for dig?

Du er velkommen til at kontakte Senior Project Controller Morten Winther på tlf. 60 53 53 70 eller økonomichef Niels Birch Madsen på tlf. 2476 1431 for at få yderligere oplysninger.


Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.

Samtaler afholdes løbende og sidste ansøgningsfrist er tirsdag den 22. april 2024. 

Ansøgningsfrist
22-04-2024

Kontakt os

Niels Birch Madsen 
Morten Winther 
Senior Project Controller
60535370
 
 


Følg oss