Aarsleff Rail
Dataorienteret studentermedhjælper i økonomifunktionen hos Aarsleff Rail

Er du økonomistuderende med interesse for BI og data, så har vi i Aarsleff Rail en spændende mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af problemstillinger i en projektorienteret virksomhed.
 

Vi søger en engageret studentermedhjælper til forventeligt ca. 8-15 timer ugentligt til vores økonomiafdeling i Viby, der brænder for at arbejde med data og formidlingen heraf.

Arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver vil spænde mellem indsamling og rensning af data til front-end design til slutbrugeren i Power BI. Alt afhængig af kandidaten vil der også være mulighed for at arbejde med de øvrige områder indenfor Power platformen på sigt.

Stillingen byder på forskellige typer af opgaver. Der vil være opgaver hvor du både indsamler, klargører og udstiller data i views til forretningen og der vil være ad-hoc opgaver som tilrettelse i eksisterende layouts samt support, når forretningen har behov for hjælp.

Vi forestiller os at du:

  • Studerer HA og planlægger at læse Cand.merc.BI efter sommeren
  • Kan overskue store mængder af data
  • Har et digitalt mindset
  • Er ivrig efter at lære og udvikle dig fagligt
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret

Det er ikke en forudsætning, at du har arbejdet med power platformen for at søge stillingen.

Du vil blive en del af Aarsleff Rail, som er en førende virksomhed inden for jernbaneinfrastruktur og kendetegnes ved vores dedikation til kvalitet og bæredygtighed. Vores kultur bærer præg af, at vi ønsker at have det sjovt, mens vi udfører arbejde af højeste kvalitet. Vi har et godt fællesskab og en særlig holdånd, som gør, at der altid er støtte at hente hos dine kolleger.

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mark Henriksen på mobil 26377796 eller på mail marhen@aarsleffrail.com. 

Send din ansøgning ved at klikke på "Søg stillingen". Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
22-04-2024

Kontakt os

Mark Henriksen 
Controller
2637 7793
 
 
 


Følg oss