VÆRKSTED
Maskininstruktør til projekt på Femern

Er du teknisk velbevandret, og har du indgående kendskab til entreprenørmaskiner? Har du lyst til at dele ud af din viden, så du kan være med til at skabe forandring og ændre adfærd blandt dine kolleger? Så er det måske dig, vi har brug for på holdet?

Jobbet som maskininstruktør består blandt andet i at vejlede og undervise vores maskinførere og håndfolk i betjening og sikkerhed.

Derudover vil det blandt andet være din opgave at give instruktion til nye eller let erfarne maskinførere og håndfolk, og afholde kurser omkring sikkerhed ved anvendelse af maskiner. 

Jobbet som maskininstruktør hos Aarsleff er i vores forretningsområde Anlæg & Byggeri, hvor vi har mere end 450 maskiner, som til dagligt arbejder i hele landet. Der vil også være samarbejde med andre af Aarsleff-koncernens enheder inden for området.

Du vil få et tæt samarbejde med vores andre maskininstruktører. Dit daglige arbejde vil foregå på vores byggeplads på Femern-projektet, og du vil være tilknyttet vores kontor på Helseholmen i Hvidovre, ligesom der også vil være mulighed for hjemmearbejde. 

Du vil indgå i et lille team, hvor humor og den daglige dialog vægtes højt, og du vil få en hverdag, hvor du kommer til at møde en masse spændende og dedikerede kolleger.

Vi sørger for, at du får den fornødne oplæring i form af relevante kurser og undervisning.

Er du vores nye kollega?

Du har indgående kendskab til moderne entreprenørmateriel og har selv erfaring som maskinfører eller på anden måde stort kendskab til jobbet. 

Som person er du imødekommende, har let ved at tale med folk og formidle budskaber til dine kolleger i en afslappet atmosfære. Du er nysgerrig på ny viden og holder dig orienteret om, hvad der sker på området.

Lyder det som noget for dig?

Du er velkommen til at kontakte maskininstruktør Frank Andreasen på tlf. 2464 8403, maskininstruktør Brian Løvfall Thalund på tlf. 2032 1081 eller maskinchef Bo Mikkelsen på tlf. 2082 2673 for at få yderligere oplysninger.

Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.

Vi behandler ansøgningerne løbende, men skal senest modtage din ansøgning onsdag den 5. juni

Ansøgningsfrist
05-06-2024

Kontakt os

 
 
 
 


Følg oss