Aarsleff Rail
ENTREPRISELEDER TIL AARSLEFF RAIL, BANETEKNIK

BaneTeknik i Aarsleff Rail A/S søger en dygtig entrepriseleder til vores projektafdeling i Hvidovre. Vi er en del af Aarsleff-koncernen og har et stærkt fokus på jernbaneområdet. Vores kompetencer spænder bredt, og vi udfører banearbejder både i egenproduktion og i samarbejde med internationale specialister inden for baneanlæg. Vi oplever positiv vækst og har travlt, så vi søger nu en entrepriseleder til at styrke vores projektteam.

Din rolle: 

Som entrepriseleder får du tilknytning til vores kontor i Hvidovre og vil primært arbejde med stærkstrøms-, højspændings- og kørestrømsprojekter. Projekterne varierer fra almindelige nybygnings- og ombygningsprojekter til større langvarige projekter. Vi lægger vægt på, at du har et positivt sind, er udadvendt, engageret, fleksibel og ansvarlig. Du skal i samarbejde med resten af holdet planlægge jeres hverdag og fordele arbejdsopgaver.

Dine ansvarsområder: 

Som entrepriseleder er det afgørende, at du formår at skabe et godt samarbejde mellem interessenterne. Du fungerer som bindeled mellem produktionen og den ansvarshavende projektleder og arbejder også på at opbygge gode relationer med samarbejdspartnere. Din primære opgave er at styre og følge op på planlægning og udførelse af det banetekniske arbejde på projekterne. Herudover omfatter dine opgaver:

  • Styring, planlægning og gennemførelse af banetekniske opgaver i samarbejde med projektledelsen
  • Kontrol og opfølgning på planlægning og styring af mandskab og materiel
  • Produktionsopfølgning og kvalitetssikring af projekternes banetekniske arbejde
  • Planlægning og styring af materialeindkøb

Vi forventer:

  • En relevant teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende byggeteknisk uddannelse, eventuelt med baggrund i elektrisk eller mekanisk uddannelse.
  • Erfaring fra lignende stillinger og branchekendskab vil være en fordel.
  • Teknisk forståelse og evne til at arbejde med tegninger og dokumentation.
  • Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel.
  • Gode kommunikationsevner.
  • Evne til at træffe hurtige beslutninger og handle i dagligdagen.
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdssted og -tid.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed.
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone.
  • En organisation med en stærk holdånd, hvor du aldrig står alene.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar og plads til forskellighed.
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår med sundheds- og pensionsordning.
  • Kantineordning og andre fordelagtige personalegoder.

Du vil opleve en bred kontaktflade og et behageligt arbejdsklima i en organisation med en uformel omgangstone og højt engagement blandt kollegerne. Vi udfordrer dig med spændende opgaver, der giver mulighed for personlig og faglig udvikling, samt intern sparring og uddannelse.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning ved at klikke på "Søg stillingen".

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Casper Sørensen på mobil 2460 0814 eller på mail cass@aarsleffrail.com 

 

Ansøgningsfrist
01-07-2024

Hjemmeside
www.aarsleff.com
En spændende arbejdsplads
Mød vores medarbejdere

Kontakt os

Casper Sørensen 
Sektionsleder
24600814
 
 
 


Følg oss