Aarsleff Rail
Tysktalende teamleder til Aarsleff Rail

Er du klar til en alsidig og fleksibel hverdag med stor indflydelse og berøringsflade med særligt tyske kolleger? Så er stillingen som Teamleder hos Aarsleff Rail måske noget for dig. 

At elektrificere den danske jernbane er ambitiøst og komplekst projekt, hvor Aarsleff Rail blandt andet udfører kørestrøm, funderingsarbejder og transformerstationer. Projektet beskæftiger på nuværende tidspunkt en lang række medarbejdere med forskellig baggrund, erfaring og nationalitet. På projektets kørestrømproduktion er særligt vores tyske montører er repræsenteret. 

Hvad tilbyder vi? 

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling, som arbejder med udførelsen af større infrastrukturprojekter herunder projektet omhandlende elektrificering af jernbanen. Dette projekt kommer du til at have meget at gøre med i de første år af rollen.  

Du kommer ind i en organisation med en uformel omgangstone og med højt engagement blandt kollegerne. Du vil blive stillet over for spændende udfordringer, som skaber rammerne for din personlige og faglige udvikling, kombineret med rig mulighed for intern sparring og uddannelse. 

Rollen  

I rollen som Teamleder bliver du en del af projektafdelingen i sektionen ”Baneteknik”, og du kommer i det daglige til at referere til Sektionschef Casper Sørensen.  

Du bliver ansvarlig for 21 tyske timelønnede, som pt. har deres daglige gang på elektrificeringsprojektets nuværende lokationer i Randers og Aarhus. Dit primære udgangspunkt bliver vores hovedkontor i Aarhus med en forventning om, at du jævnligt besøger projektet, hvor dine folk befinder sig. Da de som regel arbejder om natten, kræver det også, at du nogle gange er fleksibel ift. arbejdstidspunktet.  

Den faglige ledelse og dermed de daglige opgaver for de timelønnede ligger hos deres funktionelle ledelse på projektet, men du er ansvarlig for alt, der vedrører personalehåndteringen af dem samt sikre overholdelse af gældende regler om arbejdstid, ferie, osv. i tæt samarbejde med projektledelsen. 

Derudover er det en nyoprettet stilling, så der vil være god mulighed for at sætte sit eget præg på rollen i takt med at den tager form – alt efter Aarsleff Rails behov og dine kompetencer/interesser. 

Arbejdsopgaverne 

Dine ansvarsområder kommer bl.a. til at omfatte: 

  • Personale-relaterede opgaver, herunder sygefraværssamtaler, overholdelse af arbejdstider, ferieplanlægning, TUS (årlig trivsels- og udviklings samtale) 

  • Diverse praktiske aspekter ved ansættelser af timelønnede kolleger, herunder håndtering af rekrutteringsprocessen, kontrakter, dokumentation ifbm. udstationering, hardware, biler, arbejdstøj, værktøj, osv. 

  • Bemandingsplanlægning på kort og længere sigt ift. at være på forkant med fremtidige behov for nye kolleger 

  • Håndtering af advarsler og opsigelser af medarbejdere (i samarbejde med vores kompetente løn-afdeling) 

  • Arbejde med trivsel blandt vores timelønnede kolleger, evt. implementere initiativer for at højne trivsel og forbedre samarbejde 

  • Løbende vedligehold i vores kompetence-tracking system (Orbit) 

Den ideelle kandidat brænder desuden også for at spotte mønstre og forbedringsmuligheder i vores nuværende måde at gøre tingene på. Vi ser meget gerne, at du arbejder proaktivt med at gøre vores arbejdsgange endnu bedre i samarbejde med dine kolleger. 

Er du vores nye kollega? 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er afgørende, at du besidder følgende egenskaber: 

  • Det er et altafgørende krav, at du kommunikerer flydende på tysk. 

  • Du har en meget veludviklet struktursans og formår at skabe rammer og processer på områder, hvor de ikke nødvendigvis findes i forvejen. 

  • Du er tillidsvækkende og bidrager derfor til et godt samarbejde og opbygger gode og værdifulde relationer til dine medarbejdere. 

  • Du er konfliktnedtrappende og formår at gennemføre svære beslutninger og samtaler på en deeskalerende måde. 

  • Det er en fordel, hvis du har forståelse og/eller erfaring med overenskomster. 

Lyder det som noget for dig? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper Sørensen på mobil 24600814 eller på mail cass@aarsleffrail.com  

Send din ansøgning ved at klikke på "Søg stillingen". 

Vi anvender “Blind rekruttering” på dette job, og derfor anonymiserer vi CV’erne og udvælger kandidater på baggrund af deres besvarelser af nogle screeningsspørgsmål, som man gennemgår i ansøgningsprocessen. Vi gør dette for at reducere bias og for at få en mangfoldig medarbejdersammensætning. Efter udvælgelsen af kandidaterne kigger vi først på CV’erne som forberedelse til samtalerne. Ansøgningsfristen er d. 24. marts 2025.  

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøgningsfrist
24-03-2025

Hjemmeside
www.aarsleff.com
En spændende arbejdsplads
Mød vores medarbejdere

Kontakt os

Casper Sørensen 
Sektionschef
24600814
 
 
 


Følg oss