Er du klar til at tage fat på varierede og udfordrende drift- og vedligeholdelsesopgaver? Har du hænderne skruet rigtigt på og trives du med tæt samarbejde med kolleger? Vil du være en del af et stærkt team?
Om os
Aarsleff Rail A/S er en del af Aarsleff-koncernen og er den største danske aktør inden for jernbanearbejde. Vi har kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder og oplever en positiv udvikling med vækst og travlhed.
Om jobbet
Vi søger en ny kollega til vores drift- og vedligeholdelsesprojekt i Aarhus. Opgaverne strækker sig fra Odder til Grenå, så fleksibilitet i forhold til kørsel til forskellige arbejdssteder er nødvendig. Det er en fordel, hvis du bor i eller omkring Odder, Aarhus eller Grenå.
Primære ansvarsområder
Vores vedligeholdelsesarbejde udføres 24/7 året rundt og er opdelt i tre områder:
- Dagligt vedligehold
- Fejlretning og vagtberedskab
- Tilstandsarbejde
Herunder løser vi en række opgaver, som omfatter:
- Løbende og gentagende vedligeholdelsesopgaver
- Konstatering og indrapportering af fejl
- Indmelding og monitorering af afvigende tilstande
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har:
- Bred viden om jernbanespor
- Alsidige kompetencer inden for jernbanespor
- Fleksibilitet og evne til at hjælpe på tværs af fag
- Omstillingsparathed
- Evne til at fokusere trods mange gentagelser
Der er følgende krav til jobbet:
- Gyldigt lastbil kørekort gerne med EUSR-bevis
- Sporteknik 1 og 2 (modul 1, 2 og 3)
- SR2 og gerne SR1
Din baggrund kan være som sportekniker eller f.eks. anlægsstruktør/sporsvejser med interesse i at tage sporteknik-uddannelsen.
Derudover er det er et krav, at du skal kunne indgå i en vagtordning.
Er du vores nye kollega?
I hverdagen forventes det, at du og dine kolleger proaktivt deltager i planlægningen og løsningen af drift- og vedligeholdelsesopgaverne selvstændigt. Jeres dagligdag vil foregå sammen, så det er vigtigt, at I har gode samarbejdsevner og trives i et tæt samarbejde med jeres faste team.
Vi lægger stor vægt på kvaliteten af vores arbejde og søger derfor kolleger, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Som virksomhed har vi et stort fokus på arbejdsmiljø og stræber efter at være de bedste i branchen på dette område. Derfor er det vigtigt, at I bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Seniorprojektleder Stephanie Andersen på sria@aarsleffrail.com for yderligere oplysninger.
Klik på ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og ansætter, så snart den rette kandidat byder sig.Vi glæder os til at høre fra dig!