Vil du skabe resultater gennem planlægning og samarbejde? Vi søger en formand med øje for detaljerne!
Om os
Aarsleff Rail A/S er en del af Aarsleff-koncernen og den største danske aktør inden for jernbanearbejde. Vi gennemfører en bred vifte af banearbejder og oplever vækst og travlhed. Vi søger nu en stærk formand til vores drift- og vedligeholdelsesprojekt i Aarhus.
Din hverdag
Som formand vil du planlægge og koordinere drift- og vedligeholdelsesopgaver med dit team. Du arbejder tæt med sporteknikere på strækningen fra Odder til Grenå, og opgaverne omfatter også fagområderne forst- og svejs. Der vil være koordinering med interne og eksterne parter, især under årlige kampagner, hvor større arbejder prissættes og planlægges til udførsel. Du vil også indgå i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper, der deltager i det daglige vedligehold, for at sikre en effektiv og sammenhængende indsats.
Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte
- Ledelse af sporteknisk vedligeholdelsesteam
- Overholdelse af vedligeholdelsesplaner og planlægning af det daglige arbejde
- Sikring af kvaliteten i arbejdet og ansvar for dokumentation og kvalitetssikring
- Deltagelse i faglige møder med kunden
- Opfølgning på mandskab og materiel, herunder vurdering af ressourcebehov
- Sikring af et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø
- Koordinering og bestilling af sporspærringer
- Gennemgang af fakturaer fra entreprenører og leverandører samt udarbejdelse af aftalesedler med tilhørende dokumentation
- Udførelse af diverse ad hoc opgaver efter behov
Hvem er du?
Du er formentlig bosat i eller i nærheden af Aarhus, Grenå eller Odder. Derudover forestiller vi os, at du:
- Har godt kendskab til jernbanearbejder
- Har erfaring med ledelse og kan motivere holdet samt sætte kompetencerne bedst muligt i spil
- Har god teknisk indsigt og er beslutningsdygtig, da du har mange aktiviteter og problemstillinger i gang på samme tid
- Har erfaring med MS-office pakken og evt. gerne tidligere erfaring med asset management systemer
Som person ser vi gerne, at du arbejder omhyggeligt og har god ordenssans, så der er taget højde for alle aspekter i planlægningen. Samtidig er det en fordel, hvis du har et godt købmandskab, som du bruger aktivt i din opgaveløsning for at opnå de bedste resultater.
Derudover er det en fordel, hvis du har gennemslagskraft, er handlingsorienteret og kan være autoritær på en god måde for at motivere dit team. Samtidig er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt og er god til at samarbejde med forskellige faggrupper og skabe et godt miljø for samarbejde.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling inden for vores drift og vedligeholdelsesprojekt i Århus med gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø. Du vil opleve en stærk holdånd i teamet, hvor du aldrig står alene. Vi tilbyder en høj grad af frihed under ansvar og en tillidsfuld kultur. Vi sørger for en grundig oplæring, så du er godt klædt på til at varetage jobbet. Det vigtigste for os er, at du har viljestyrke og evner at producere, planlægge og lede et mandskab. Vi tilbyder desuden attraktive løn- og ansættelsesvilkår med sundheds- og pensionsordning.
Arbejdssted
Det daglige arbejdssted vil være i Aarhus C, mens vedligeholdelsesarbejderne strækker sig fra Odder til Grenå. Det er en forudsætning at du som min. har gyldigt kørekort B.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Seniorprojektleder Stephanie Andersen på sria@aarsleffrail.com for yderligere oplysninger.
Klik på ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og ansætter, så snart den rette kandidat byder sig.
Ansøgningsfrist den 28/3-2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!