Arbejdsmiljøkoordinator til Spor- og baneanlæg hos Aarsleff Rail
Motiveres du af at bidrage til et sikkert arbejdsmiljø? Forstår du at kombinere udførelsesprocesser med et godt og sikkert arbejdsmiljø? Er du god til at skabe relationer blandt alle i en udførelsesorganisation? Så er stillingen som arbejdsmiljøkoordinator hos Aarsleff Rail måske noget for dig.
Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen, og som den største danske aktør på jernbaneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af baneopgaver – både i egenproduktion og i samarbejde med andre virksomheder inden for bane- og anlægsbranchen.
En afvekslende hverdag på kontoret og jernbanen
Som arbejdsmiljøkoordinator vil du typisk være en del af flere projekter, der udføres sideløbende. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Viby, men dine arbejdsdage vil primært foregå ude på projekterne i Jylland og på Fyn.
Vi lægger vægt på samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø
Som arbejdsmiljøkoordinator skal du have primært fokus på, at vi har et sundt og godt arbejdsmiljø på vores projekter. Du skal kunne tage dialogen om arbejdsmiljø med alle kollegaer samt vores kunder, leverandører, underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere.
Derudover er dine primære opgaver:
- Være AMK(B) (Arbejdsmiljøkoordinator i bygge- og anlægsbranchen).
- Ansvarlig for opstartsmøder, sikkerhedsmøder og sikkerhedsrunderinger.
- Instruere medarbejdere på byggepladser.
- Udfærdige og/eller vedligeholde PSS (Plan for Sikkerhed og Sundhed).
- Gennemgå projekter og give faglig sparring med udførelsen.
- Være opsøgende på nye tiltag og idéer fra produktionen.
- Koordinere sikkerheden med bygherres repræsentanter.
- Udarbejde instruktioner og risikovurderinger i samarbejde med de faglige sektioner.
- Være opsøgende i forhold til nye tendenser inden for arbejdsmiljø.
Derudover forventer vi, at du arbejder struktureret og planlægger din tid mellem dine tilknyttede projekter. Du har en naturlig interesse for arbejdsmiljø og evner at implementere og fastholde dette fokus i produktionen.
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har:
- Gode sociale kompetencer, da du ofte skal samarbejde med flere niveauer i organisationen.
- Mod på at arbejde på skiftende arbejdssteder.
- Grundlæggende forståelse for arbejdsgange i bygge- og anlægsbranchen.
- Minimum to års erfaring som arbejdsmiljøkoordinator på projekter i bygge- og anlægsbranchen eller anden erfaring som arbejdsmiljøprofessionel.
- Forståelse for arbejdsmiljøloven.
Erfaring inden for sporbranchen er ikke påkrævet, men vil være en fordel. Oplæring i banebranchens særlige forhold vil blive en del af din introduktion som ny kollega hos os.
Lyder det som noget for dig?
Så send os endelig en ansøgning. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte Johan Laursen på jolau@aarsleffrail.com eller 2027 2567 for at få yderligere oplysninger.
Klik på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning.
Vi indkalder løbende til samtale, men vi skal senest have din ansøgning den 6. april.