Har du lyst til at få en afvekslende hverdag med mange forskelligartede el-opgaver hos Danmarks førende jernbaneentreprenør? Kunne du tænke dig et udfordrende og lærerigt arbejde, som både indebærer selvstændigt arbejde samt samarbejde med kollegaer på tværs af faggrupper? Dette og meget mere kan du få hos os i Aarsleff Rail A/S.
Vi tilbyder:
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En organisation med en stærk holdånd, en uformel arbejdstone, og som har samarbejde som en kerne-værdi
Alle former for el-arbejde på infrastruktur projekter
Som vores nye serviceelektriker bliver din hverdag langt fra ensformig. Du vil udføre alle former for el-arbejder inden for infrastrukturområdet som f.eks. planlagte eftersynsopgaver/reparationsopgaver på el-tekniske anlæg. Det kan både være ved jernbanen og med vej&trafikbelysning.
Som den største danske aktør på jernbaneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale specialister inden for baneanlæg. Der er også opgaver som omhandler vej og trafikbelysning i hele Jylland/Fyn
Vi har el-autorisation i henhold til regler og vi har godkendelse til at udføre alle former for el-arbejder på infrastruktur projekter.
Dit arbejde vil primært foregå udendørs på vej/banearealer samt tilhørende bygninger som perroner og rangerområder. Du vil komme til at udføre opgaver i både Jylland og på Fyn, og du vil få tilknytning til vores afdeling i Aarhus. Der er dog ingen krav om, at du starter din arbejdsdag fra vores lokation i Aarhus. Stillingen er derfor meget fleksibel i forhold til din bopæl, da du ikke behøver at bo i nærheden af Aarhus.
Vi tilbyder udfordringer, muligheder og et stærkt fællesskab
Hos os får du et spændende job med masser af udfordringer i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed. Du bliver en del af et team ”Baneteknik” med dedikerede og dygtige kolleger, hvor der bliver sat høje krav til hinanden og jeres samlede indsats. Dog har vi i Aarsleff Rail et meget stærkt fællesskab, hvor samarbejde er en vigtig faktor. Derfor er der altid mulighed for at få en hjælpende hånd fra dine kollegaer.
Er du vores nye kollega?
Vi forventer, at du er uddannet elektriker eller industrielektriker, men dette er ikke et krav. Det er et plus, hvis, du har erfaring fra infrastrukturarbejde, men dette er ej heller et krav.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en el-teknisk forståelse eller villig til at lære dette
- er kvalitets- og ansvarsbevidst i dit arbejde og udviser stort engagement
- har gyldigt kørekort (B eller D)
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Per Gylling på telefon +2380 6253 for spørgsmål eller yderligere oplysninger.
Klik på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning. Vi behandler løbende ansøgningerne.
Vi glæder os til at høre fra dig.