Aarsleff Rail
Håndfolk til sporbyggeri

Aarsleff Rail søger medarbejdere, der har lyst til at gå til hånde på vores spændende projekter. Din hverdag vil foregå sammen i sjakket, og det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og trives i en hverdag i tæt samarbejde med et fast lille sjak.

Kvaliteten i vores arbejde er vigtig for os, og vi søger derfor kolleger, der sætter en ære i at udføre og aflevere et godt stykke arbejde. Som virksomhed har vi stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området, så det er vigtigt, at du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver

Jobbet indebærer en bred vifte af praktisk, manuelt arbejde, som understøtter både maskinfører, formænd og andre faggrupper.

Opgaverne kan f.eks. være:

  • Opbygning af sporkasser.
  • Ilægning af sveller.
  • Udskiftning af skinner.
  • Rør- og kloakarbejder.
  • Diverse jordarbejder.
  • Tilsyn med sporarbejde.

Vores projekter er fordelt over hele landet, og dit arbejdssted kan derfor variere.

Er du vores nye kollega?

Vi ser gerne, at du:

  • Udviser forståelse for og respekterer de regler, vi arbejder efter, så du bidrager til at passe på dig selv og dine kolleger.
  • Er ansvarlig.
  • Kan arbejde selvstændigt og har et godt humør og en positiv indstilling.
  • Kan arbejde aften og nat såvel som i weekenderne. Naturligvis på attraktive vilkår.

Det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor jernbanen, men det er ikke et krav, da du vil blive grundigt oplært.

Om Aarsleff Rail

Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen, og som den største danske aktør på jernbaneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder - både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale specialister inden for baneanlæg.

Lyder det som noget for dig?

Ring til Christian Poulsen på +45 21 48 86 53 for at høre mere.

Ansøgningsfrist
28-06-2026

Hjemmeside
www.aarsleff.com
En spændende arbejdsplads
Mød vores medarbejdere

Kontakt os

Christian Poulsen 
Sektionschef
21488653
 
 
 


Følg oss