Ingeniørpraktikant

Som ingeniørpraktikant i EWII Koncernen får du relevante opgaver indenfor dit fagområde og rig mulighed for at afprøve teori i praksis. Dit praktikophold tilrettelægges i samarbejde med dig og tager samtidig udgangspunkt i aktuelle opgaver i den afdeling, som du ansættes i. 
 

Praktikmuligheder

EWII-koncernen spænder over mange forretningsområder, som ofte laver aftaler med ingeniørpraktikanter. Vi tilstræber altid at tilrettelægge vores praktikophold, så de både er lærerige for den studerende og relevant i afdelingen.

Vi slår alle praktikstillinger op på vores hjemmeside, hvorfra du kan søge. Du har mulighed for at oprette en jobagent fra Job & Karriere og dermed få direkte besked, når der kommer en praktikstilling.

Vi tilbyder praktikophold inden for forskellige faglige discipliner, for eksempel:

  • stærkstrømsteknik, hvor vi arbejder med drift og udvikling af 60 kV, 10 kV og 0,4 kV-net
  • fjernvarmeforsyning, hvor vi arbejder med drift og renovering af varmeanlæg og distributionsnet
  • vandforsyningen, hvor vi arbejder med sikring af vandkvaliteten, fremtidssikring af vandressourcer samt drift og renovering af anlæg og distributionsnet
  • energirådgivning, hvor vi udfører projekter, analyser og rådgiver virksomheder samt private indenfor energibesparelser
  • bredbåndsforretningen, hvor vi arbejder med infrastruktur og komplekse it-baserede processer. 

 

Faglige og personlige kompetencer

Som ingeniørpraktikant i EWII er det væsentligt, at du har styr på din faglighed. Derudover vægter vi dine personlige kompetencer højt. For eksempel er det vigtigt, at du hurtigt formår at sætte dig ind i opgaverne og kan præcisere og afgrænse dit projektarbejde. Samtidig formår du at inddrage alle væsentligt interessenter, du har mod på at implementere nye tiltag og endeligt kommunikerer du godt i skrift og tale, på både dansk og engelsk. 

Vi forventer, at du falder godt ind i vores uformelle samarbejdsform, som er kendetegnet ved godt humør, korte beslutningsveje samt et stærkt ønske om at give kunden en god oplevelse. Desuden tilbyder vi dig spændende opgaver og faglig sparring samt en leder, der støtter dig og din læreproces.

Efter din praktikperiode kan der være mulighed for at skrive opgaver, for eksempel din afgangsopgave.

Da vi er en virksomhed i vækst søger vi ofte nye medarbejdere, og her vil der også som nyuddannet være muligheder.

 

Forretning med hjerte

Det er med god grund, at vi har omkring 500 passionerede medarbejdere. Vi ligger top-in-class på arbejdsglæde ift. det private danske arbejdsmarked, og vi er stolte af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vil du være en af vores passionerede kolleger, arbejde i sunde rammer og være med til at udvikle, tænke nyt og sikre en bæredygtig fremtid? Det vil bl.a. Ole, Pernille og Maria, som du kan møde i filmen til højre.  

Vi modtager ikke ansøgninger eller CV via mail, men har du spørgsmål til praktikmuligheder eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte HR Partner Anja Reventlov Ginge på angi@ewii.com

Du har også mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på EWII.com.

I mere end 150 år har vi været nysgerrige på verden, og vi arbejder hver dag på at finde nye og bedre måder at løse morgendagens klimamæssige udfordringer på – til gavn for dig og din hverdag. Vores hovedkvarter ligger i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, fjernvarme og fiber. Derudover sælger vi el på markedsvilkår, bredbånd, varmepumper og ladestandere. Ligesom vi også driver elforsyningen på Bornholm. 

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 600 medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre høj kvalitet i både rådgivning, service og produkter.
Application due


Start date


Work hours


Position category


Position type
Elever/praktikanter

Workplace


Contact
 
 
 
 
Follow us