Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Udbudskonsulent

Indkøbsafdelingen i EWII søger en udbudsspecialist med en stærk faglig profil inden for offentlige udbud. Du ansættes i en moderne og innovativ energivirksomhed, hvor Indkøbsafdelingen varetager det strategiske indkøb på tværs af alle koncernens mange forskelligartede datterselskaber.
 
Indkøb af varer og ydelser
Vi ønsker at styrke afdelingens kompetencer inden for udbudsreglerne, da vi oplever en øget aktivitet på dette område. Vi søger derfor en systematisk og selvstændig person med fokus på egne mål samtidig med, at du formår at fokusere på forretningens behov og den samlede gevinst. Som en ny kollega i afdelingen bliver du en del af et meget motiveret og kompetent team med en stærk holdånd.  
 
Udbudsstøtte til forsyningsselskaber
Du får ansvaret for at supportere indkøb for de selskaber i koncernen, som er underlagt forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvilket er TREFOR El-net, TREFOR Vand og TREFOR Varme. Dette indebærer blandt andet at arbejde med indkøb af produkter, gravearbejde og rådgivningsydelser. Du bliver bindeleddet mellem den relevante forretningsenhed og juraafdelingen. 
 
Dine primære opgaver bliver:
  • vurdere udbudspligt i de enkelte indkøb 
  • udarbejde udbudsmateriale, kontraktudkast og kravspecifikationer i samarbejde med brugergrupper  
  • offentliggøre, gennemføre og afslutte EU-udbud og udbud med grænseoverskridende interesse samt være tæt på forretningen og sikre, at Indkøbsafdelingen er på forkant med, hvad forretningen efterspørger    
  • gennemføre indkøbsanalyser for at sikre strategiske og effektive indkøb  
  • implementere, forankre og følge op på aftaler  

Vurdering, prioritering, planlægning, styring, forhandling, kontraktskrivning og opfølgning bliver en integreret og væsentlig del af din hverdag. 

Stillingen er beliggende i vores hovedsæde i Kolding.
 
Erfaring med offentlige indkøb
Du har indgående kendskab til reglerne og processerne for EU-udbud. Du er vant til at gennemføre køb, som er underlagt udbudsregler og have end-to-end ansvaret for processen. Vi forventer, at du er ambitiøs med en selvstændig og systematisk arbejdsform, som sikrer, at du når i mål. Du er løsningsorienteret og grundig med gode forhandlingsevner, men har også den tålmodighed, der skal til, for at få andre mennesker med på dine ideer. Du er desuden en god formidler og kommunikativt stærk. 
 
Forretning med hjerte 
Det er med god grund, at vi har 570 passionerede medarbejdere. Vi ligger top-in-class på arbejdsglæde i forhold til det private danske arbejdsmarked, og vi er stolte af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vil du være en af vores passionerede kolleger, arbejde i sunde rammer og være med til at udvikle, tænke nyt og sikre en bæredygtig fremtid? Det vil bl.a. Ole, Pernille og Maria, som du kan møde i filmen til højre.
 
Søg stillingen nu 
For at søge stillingen, gå til expuri.com: http://expuri.com/stilling/udbudskonsulent-2/
 
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte Narcis J. Rytter på telefon 2835 7315 eller Martin Ingwersen på 3147 4534. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på EWII.com. Stillingen besættes hurtigst muligt og kan søges, så længe den er online på EWII.com.  
 
 
EWII Koncernen er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindstrømproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger.

EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 550 medarbejdere og omsætter for ca. 1,7 mia. kr. om året.

OM EWII

EWII Koncernen er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindstrømproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger.

EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 550 medarbejdere og omsætter for ca. 1,7 mia. kr. om året.





Spørsmål om stillingen
Narcis Jørgensen 
Indkøbschef
+45 28 35 73 15