Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Inkassoassistent

Vi søger en proaktiv og serviceminded inkassoassistent, som trives med at håndtere en større mængde inkassosager på en effektiv og struktureret måde. Du ansættes i en moderne og dynamisk virksomhed, som sætter kunden i centrum. Du bliver en del af en afdeling på i alt 5 medarbejdere og en afdelingsleder. 
 
Inkassoopgaver
Som inkassoassistent vil du få en bred kontaktflade til kunder, interne og eksterne interessenter mv., og opgaverne vil blandt andet være:   
  • Betjening af kundehenvendelser vedrørende restancer, opkrævning af sikkerhedsstillelse og lukkevarsler; både pr telefon og e-mail 
  • Håndtering af hele lukkeprocessen 
  • Anmeldelse af konkurser og dødsboer samt administration af disse (inkl. opgørelser og afskrivninger) 
  • Diverse opgørelser, bogføring og afstemninger 
  • Administration af inkassosager, både privatkunder og erhvervskunder  
  • Udvikling og optimering af systemer og processer 
  • Back-up funktion for dine kollegaer i tilfælde af ferie og travlhed 
 
Forstående og hjælpsom
Du er uddannet kontorassistent, advokatsekretær eller lignende og har 3-5 års erfaring med arbejdet i en inkassoafdeling. Du har flair for IT-systemer og motiveres af at optimere og implementere systemer og arbejdsprocesser. Personligt befinder du dig godt i et uformelt teammiljø, du har en god forretningsforståelse og trives i en til tider hektisk hverdag. Du er i stand til at bevare overblikket og det gode humør, og du har redskaberne til også at håndtere de til tider svære telefonsamtaler med kunderne.  Du formår endvidere at kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk. Endelig er du rutineret bruger af Office-pakken, og det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til e-track, DocuNote og SonWin (eller et andet billingsystem). 
 
Stillingen er på fuld tid og beliggende i Kolding. 
 
Forretning med hjerte
Det er med god grund, at vi har 550 passionerede medarbejdere. Vi ligger top-in-class på arbejdsglæde i forhold til det private danske arbejdsmarked, og vi er stolte af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vil du være en af vores passionerede kolleger, arbejde i sunde rammer og være med til at udvikle, tænke ny2t og sikre en bæredygtig fremtid? Det vil bl.a. Ole, Pernille og Maria, som du kan møde i filmen til højre. 
 
Søg stillingen nu  
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på Ansøg. Stillingen besættes så hurtigt som muligt og kan søges, så længe den er online på EWII.com.  Har du spørgsmål til jobbet eller til EWII som arbejdsplads, kan du kontakte afdelingsleder Vivi Damgård på telefon 2822 7161 eller HR-partner Anne Hilman på telefon 2688 3302. 
EWII Koncernen er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindstrømproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger.

EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 550 medarbejdere og omsætter for ca. 1,7 mia. kr. om året.

OM EWII

EWII Koncernen er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindstrømproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger.

EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 550 medarbejdere og omsætter for ca. 1,7 mia. kr. om året.





Spørsmål om stillingen
Vivi Damgård 
Afdelingsleder
+45 28 22 71 61