Lead Programmer
Vil du bidrage til og tage ansvar for udviklingen af nye tekniske komplekse e-commerce løsninger med ansvar for udvikling og kvalitetssikring? Trives du i spændingsfeltet mellem kode, forretning og teamet? Så er du måske vores nye Lead Programmer hos Vertica!

Her er vores CV 

Når nu vi beder dig om et CV, er det vist kun fair, at du også får vores. Vi hedder Vertica, og vi er en højt specialiseret virksomhed inden for digital forretningsudvikling og ecommerce-løsninger. Vi har mere end 20 års erfaring, og vi har lige nu ansvaret for 150 verticanere fordelt på vores kontorer i Aarhus og København. Vi har lavet prisvindende ecommerce-løsninger for nogle af de største og mest ambitiøse e-handelsvirksomheder i Danmark såsom Søstrene Grene, Brødrene Dahl, Hørkram og Norlys. Vi er stolte af at have en arbejdskultur, der bygger på faglig stolthed, vidensdeling, personlig udvikling og flere sociale arrangementer, end du nogensinde får tid til.
 

Din nye hverdag

I Vertica laver vi .NET udvikling, og som Lead Programmer er dit overordnede ansvar udvikling og kvalitetssikring i projektet. Du bidrager til og tager ansvar for udviklingen af nye tekniske, komplekse e-commerce løsninger – lige fra forventningsafstemning med kunden til valg af frameworks, implementering, kvalitetssikring og endeligt go-live.

I hverdagen kommer du til at arbejde agilt efter SCRUM-modellen i tæt samarbejde med kunderne. Grundet vores nonhierarkiske organisering er det jer som team, der tager beslutninger om alt fra hvilke teknologier, der skal bruges, til hvordan opgaven skal løses, og hvilke opgaver der skal prioriteres. Vi har ingen chefer, som skal godkende dine gode idéer, før de præsenteres for kunden, hos os er det nemlig det bedste argument, som vinder. Du påvirker i meget høj grad din egen arbejdsdag og arbejdsopgaverne – både fra dag til dag og på længere sigt.

I Vertica vægter vi kvalitet højt. Derfor bruger vi aktivt code reviews i arbejdet. Her vil du have en bærende rolle, der inkluderer at sikre kodekvalitet, give feedback til udviklere og sørge for, at færdige features opfylder kundens krav. I den forbindelse har vi også stort fokus på at mindske teknisk gæld, og et af dine arbejdsområder er derfor at foreslå refactoring. 

Dertil vil du have en central rolle i deploymentprocessen, hvor du både har øje for at features implementeres i forhold til featuredesign samt løbende forfiner og opdaterer deploymentprocessen.

Du bliver en del af vores faggruppe, hvor Lead Programmers mødes fast til sparring og erfaringsudveksling på tværs af projekter.

 

Dit fundament

Vi forestiller os at du har et par års udviklererfaring fra en lignende stilling.

Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Du har skrevet kode i flere år- gerne i C#
  • Du har solide kompetencer inden for backend udvikling og god forståelse for agile udviklingsprincipper
  • Du en stærk forretningsforståelse og kan omsætte behov til en stærk teknisk løsning.
  • Du har erfaring med cloud (gerne Azure)
  • Du trives i en Lead rolle, hvor du er go-to person for andre udviklere og spiller en væsentlig rolle i oplæringen af andre udviklere gennem code reviews, design sessioner mv. 
  • Det er en fordel, hvis du har forståelse for frontend eks. Server-side rendering

.

Det får du med i købet  

Vi er jo et ecommerce-hus, så vi kan ikke dy os fra at smide lidt ekstra godter ned i din kurv:  

0 chefer, 150 kollegaer: Her er der ingen, der bestemmer, hvordan du skal arbejde. Vi har sat beslutningerne fri, så dem der har fagligheden og kompetencerne selv bestemmer, hvordan de løser opgaverne. Det betyder, at du og dine kolleger selv indretter jeres arbejde, sådan som I mener, det er bedst.  

Gennemsigtighed er en af kerneværdierne i Vertica, og derfor ligger vores personalehåndbog frit tilgængeligt her. I personalehåndbogen kan du læse, hvilke vilkår vi - og alle vores fremtidige kolleger - arbejder under. Hvis ikke du har tid til at læse hele håndbogen igennem, så har vi fremhævet nogle af dem, vi sætter særligt pris på.    

Livslang læring: Vi går i livets skole, men af og til er der også kurser, konferencer eller uddannelser, som man kan lære af. Er der noget, du gerne vil blive klogere på, har du muligheden for at videreuddanne dig i Vertica. Vi har intet loft på uddannelsesbudgettet, så der heller ikke er loft på læringen. 

Det sociale: Vi holder af sociale arrangementer, og vi holder mange af dem. Både på faggruppeniveau, teamniveau og for hele Vertica. Det kan være alt fra klatring, padeltennis, byg-dit-eget-tastatur, vinsmagning og cocktail-kursus til familietur i Sommerland Sjælland. Derudover er vi hvert år på en firmatur, hvor vi har fokus på hygge, god mad og socialt samvær.    

Hele mennesker på arbejde: Vi tror på, at der er andet i livet end arbejde. Derfor er det vigtigt for os, at vi holder os inden for en 37-timers arbejdsuge, og at vi behandler hinanden med stor ordentlighed og respekt. 

Lyder dette som dit næste skridt i din karriere?  

Så send dit CV til os hurtigst muligt. Hvis du vil give os et endnu bedre indblik i, hvem du er så send gerne en ansøgning med også, så vi kan høre mere om din passion og dine værdier. 

Hvis du vil høre mere om stillingen, så skriv eller ring til Kathrine Lollesgaard, Rekrutteringsansvarlig på klo@vertica.dk eller +45 29 29 61 22. 

 

Vertica

Hos Vertica er vi et mix af back- og frontendere, UX-designere, testere, projektledere og strategikere, som arbejder sammen i teams på kryds og tværs for at lære af hinanden og for lave de bedste ecommerce-løsninger i markedet.

Vores kunder er nogle af landets største virksomheder, såsom Normal, Hørkram, Søstrene Grene, Norlys med flere. Kendetegnende for dem alle er, at de har brug for gode og solide løsninger, som hver dag kan bruges af tusindvis af mennesker.

 
Start date


Work hours


Position type


Position category
Backend udvikling

Workplace
Aarhus

Contact
Kathrine Lollesgaard 
Rekruttering og organisationsudvikling
 
 
 
Follow us