Tech og Innovation

Microsoft Cloud Infrastructure Architect – arbejd med fremtidens teknologier

Vil du bruge din erfaring til at udforme fremtidens cloud-infrastrukturløsninger inden for energisektoren?

Få et job, hvor dit arbejde med Azure og cloud fremmer brugen af data i vores mange digitaliseringsinitiativer.

”Vi arbejder med de nyeste teknologier inden for infrastruktur. Og du er med til at skabe grundlaget for, at vi kan lave applikationer til at træffe datadrevne beslutninger og komme i
mål med den grønne omstilling,”
fortæller Agile People Leader, Data Infrastructure, Andreas Qvitzau.

Velkommen til Data Infrastructure-teamet

Sammen er vi 11 kolleger, som udvikler og vedligeholder Energinets tværgående data-
infrastruktur og understøtter den grønne omstilling gennem komplekse og sikre dataløsninger. Du bliver en del af et team, hvor humor og høj faglighed blandes i hverdagen, og hvor vi er nysgerrige på teknologi og innovation.

”Selvom vi alle er forskellige, så har vi en god dialog og søger ofte sparring hos hinanden og hører hinandens perspektiver. Nogle tænker langt frem, andre skubber tingene i gang. Så der
er plads til både refleksion og aktion,”
siger Andreas. 

Skab et solidt datagrundlag til grønne beslutninger

Du vil arbejde på vores datainfrastrukturplatform, som understøtter de brugere, der gør data tilgængeligt for applikationer, BI-værktøjer, undersøgelser, machine learning-algoritmer mv. Det giver interne og eksterne interessenter mulighed for at træffe beslutninger baseret på et solidt datagrundlag.

Hver dag har vi første fællesmøde kl. 9 i et klassisk agilt setup, og derefter er der plads til at fordybe dig i teamets prioriterede opgaver – ligesom vi for øvrigt også giver rum til, at du bruger tid på at udvikle dig, f.eks. ved at tage et nyt certifikat eller dykke ned i nogle teknologier, du gerne vil opkvalificeres i.

Ellers vil din dag gå med at: 

  • Designe, implementere og vedligeholde sikre og skalerbare cloud-løsninger i Azure
  • Samarbejde med andre arkitekter for at sikre tværgående løsninger på Data & Analytics-området
  • Samarbejde tæt med både udviklings- og driftsteams for at sikre en gnidningsløs udvikling og drift af cloud-infrastrukturen 
  • Rådgive og fungere som faglig spydspids inden for cloud-infrastruktur i teamet og på tværs af Data & Analytics-området
  • Udvikle og vedligeholde governance- og compliancerammer til støtte for infrastruktursikkerhed

Erfaring med løsningsarkitektur og gerne Azure

Vi leder efter dig, der værdsætter det gode og inspirerende samarbejde – og du inddrager gerne teamet og dine interessenter, når du skal tage en beslutning. Desuden har du interesse i at udvikle dig fagligt og stiller gerne spørgsmål, og du har en solid evne til at kommunikere komplekse ideer klart og præcist på dansk og engelsk.

Det er vigtigt, at du har erfaring med løsningsarkitektur og interessentarbejde, hvor du kan afdække, hvilke behov vi skal understøtte med arkitektur. Herudover behøver du ikke tjekke
alle bokse, men det er ønskeligt, at du har arbejdet med et eller flere af følgende punkter:

  • Azure – hvor du kan demonstrere erfaring i cloud-infrastrukturprojekter
  • IaC
  • Principper for DevOps og CI/CD
  • Azure CAF, cloud-scale analytics og Data Mesh
  • Forståelse for Kubernetes, mikroservicearkitektur og systemafkobling
  • Kendskab til sikkerhedsprincipper som f.eks. Zero Trust, Defence in Depth, m.fl. 

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Hvis selskabet finder det nødvendigt, vil der blive foretaget et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.


Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os? 

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 4. august. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 13. august, hvor vi holder 1. samtale online, og 19. august,
hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet?
Se nærmere på LinkedIn eller kontakt Agile People Leader, Data Science Delivery,
Andreas Qvitzau på +45 2679 0395.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.





Work hours

Workplace
Fredericia
Contact
Andreas Qvitzau 
Agile People Leader
contacticon +45 2679 0395
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Application due
04-08-2024



Follow us
Share/Print