Tech og Innovation

Erfaren og strategisk Agile People Leader

Er du en engageret leder, som motiveres af at gøre en forskel for dine medarbejdere og den grønne omstilling? Har du erfaring med at lede IT specialister og tekniske teams?

Som en central aktør i Danmarks grønne omstillinger er Energinets mission at fremme og implementere løsninger, der understøtter et klimaneutralt samfund.

I denne lederstilling bliver du en del af vores Cloud Architecture Team, som med succes har udviklet Energinets public cloud-platform og nu står overfor den næste spændende opgave at skabe en harmoniseret og bæredygtig Common Infrastructure Platform.

Velkommen til Common Infrastructure Platform – hvor infrastruktur, arkitektur og innovation er i centrum

Som Agile People Leader i Common Infrastructure Platform bliver du også en del af IT Architecture centeret hos Energinet, som er et dynamisk og fremtidsorienteret miljø, hvor netop infrastruktur, arkitektur og innovation er i centrum. Du vil få en stor rolle i at sikre et stabilt og skalerbart set-up i centret, som kan leve op til vores strenge krav og understøtte Energinets strategi om at løfte vores infrastruktur ind i fremtiden.

En vigtig del af din rolle vil være at lede efter de bedste talenter, drive deres udvikling og opnå en sund balance af interne og eksterne talenter i vores organisation og teams.

Sæt retningen i et agilt miljø

Som Agile People Leader er din opgave at lede dine teams, udvikle dine medarbejdere og støtte vores forretning ved at sikre, at vi har de rigtige mennesker til opgaven, ligesom du bygger bro mellem forretning og IT.

Helt konkret betyder det, at du kan:

  • sørge for visionær og strategisk ledelse af vores Cloud og Platform Engineers
  • sørge for skarpe udviklingsplaner, der både motivere og udvikler den enkelte medarbejder
  • sikre at vi altid har de rette kompetencer på de rette steder og på det rigtige tidspunkt
  • spille en aktiv rolle i at sikre en holistisk tilgang til at bygge bærekraftige løsninger, som styrker Energinets skift fra traditionel infrastruktur til agil og skalerbar cloud-baseret platformteknologi
  • bringe din erfaring med Cloud-teknologi, Kubernetes eller relateret teknologi ind i dit arbejde, ikke kun som en leder, men også som en mentor og sparringspartner
  • fremme en agil kultur, hvor der lægges vægt på kontinuerlig feedback, hurtig iteration og høj tilpasningsevne i projektdrevne miljøer

I rollen kommer du til at arbejde tæt sammen med Product Owner og Scrum Master i et stærkt trekløver, der sammen sætter en klar retning på tværs af produkt, team og people. Sammen leder I teamet og sikrer, at der altid er en klar retning, rød tråd, og at teamet er sat op til succes.

Du har solid erfaring med ledelse

Du er god til at skabe relationer og forstår at navigere i et miljø, der er i konstant bevægelse. Du er en motiverende og engageret leder med solid erfaring i at lede tekniske teams, specifikt indenfor områder som Cloud-computing, Kubernetes, og platform engineering.

Derudover kan du vise eksempler på, at du kan tiltrække gode talenter:

  • En kandidat, der er fortrolig med principperne "7 Habits of Highly Effective People", og som kan anvende disse i både personlig og teammæssig udvikling
  • Et menneske, der ser værdien i Insights Discovery profiler og som kan anvende dem til at understøtte diversitet og inklusion i teamdynamikker

Du har erfaring med udvikling af både personer og teams, samt erfaring med at arbejde med diversitet og inklusion i teams. I denne rolle vil du komme til at arbejde med principperne "7 Habits of Highly Effective People" og Insights Discovery profiler. Kender man ikke så meget til 7 habits og/eller Insights profiler, så tager vi det med i introforløbet, men erfaring med en eller begge frameworks vil være en fordel.

Vi tilbyder:

  • At blive en del af en super spændende virksomhed, der løser nogle af Danmarks mest samfundskritiske tech opgaver
  • At blive en del af en meget velfungerende center og ledergruppe, hvor vi har ret godt styr på tingene, og hvor vi gør en forskel hver dag
  • En ledelsesposition, hvor du får en kæmpe rolle i at være med til at forme fremtiden af Energinets it-infrastruktur og it-arkitektur
  • Mulighed for at anvende og fordybe dig i moderne teknologiske løsninger og principper, såsom Cloud teknologi, platforms teknologi, "7 Habits" og Insights Discovery, og implementere disse i praksis
  • En fantastisk virksomhedskultur, der prioriterer læring, nysgerrighed og åbenhed over for nye ideer og teknologier

Bliv en del af vores team

Send dit CV og evt. andre relevante bilag via linket ”søg stillingen” snarest muligt og senest 1. marts 2023. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder de rette kandidater inden da. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Senior Director Mikkel Windfeld på MWD@energinet.dk eller Agile People Leader Sybille Haxholm på SBJ@energinet.dk. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

 

Energinet Tech og Innovation er en ny enhed i Energinet der understøtter den samlede koncern med Innovation, Digitalisering, IT-udvikling og -drift. Enheden er en strategisk partner, der understøtter den tværgående udvikling i alle Energinets datterselskaber ved at tilvejebringe de teknologiske løsninger der understøtter Energinets kerneopgave om levering af el og gas til samfundet. Løsninger indenfor Tech og Innovation er blevet en grundlæggende forudsætning for at løse fremtidens opgaver i forbindelse med den grønne omstilling. Derfor arbejder Tech og Innovation ud fra tre grundlæggende forudsætninger; Styr på kerneopgaven, klar til grøn omstilling og strategisk samarbejdspartner. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper – vi arbejder i mindre teams og samarbejder på tværs om at skabe de bedste løsninger for vores organisation. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

 

Se film om Energinet.





Work hours

Workplace
Fredericia
Contact
Mikkel Windfeld 
Senior Director
contacticon
Sybille Haxholm 
Agile People Leader
contacticon +45 2491 7140
 
contacticon
 
contacticon
Application due
01-03-2024



Follow us
Share/Print