Studerende
Studentermedhjælper - GIS og Naboret

Vi søger en studentermedhjælper til GIS- og Naboretsteamet i afdelingen Asset Gas Support i Energinet, Gastransmission

Om Gastransmission:
Energinet Gastransmission ejer og driver transmissionssystemet for naturgas i Danmark og står for etablering af den kommende brintinfrastruktur. Det er vores opgave at sikre at der opretholdes en stabil drift og at der hele tiden er naturgas til rådighed til forbrugerne.

I afdelingen arbejder vi med:

  • Rettighedserhvervelse
  • Naboretlige forhold
  • Tilstedeværelsesvilkår
  • Inspektioner
  • Plansagsbehandling
  • GIS og en smule landmåling
  • CAD og dokumentationsarbejde
  • LER
  • Vi indgår også i Energinets anlægsprojekter

Og alt andet der rammer vores bord.

Opgaver:
Som studentermedhjælp kommer du til at hjælpe det faste personale med varetagelse af de løbende opgaver. Din hverdag i Energinet vil blive med udgangspunkt i kontoret i Ballerup.  

Omfang:
Vi forventer at du har mulighed for at arbejde en hel dag om ugen + evt halve dage, vi er fleksible med hensyn til hvilke dage der er tale om. Udgangspunktet er 8 timer/ugen.  

Forudsætninger:
Det er en stor fordel, men ikke et krav hvis du har kørekort. Vi forestiller os at du mindst er et år inde i dit studie og har kendskab til en række af de discipliner nævnt i listen ovenfor. Særligt vil det være en fordel, hvis du har erfaring med og interesse for GIS. Vi forestiller os at du er studerende indenfor; Landinspektør, Ingeniør, Geologi/geografi eller Kort- og Landmålingstekniker, eller beslægtede studieretninger. Vi vil sørge for den fornødne oplæring til de opgaver der skal løses.

Om teamet/afdelingen:
Naboretsteamet består PT af 5 medarbejdere fordelt på Energinets lokaliteter i Egtved og Ballerup. GIS-teamet består af 4 medarbejdere fordelt på Energinets lokaliteter i Egtved og Ballerup.

Vi varetager Energinets interessenthåndtering i forhold til de fysiske anlæg, som Energinet har enten i drift eller under etablering. Det vil sige kontakt til lodsejere, planmyndigheder, entreprenører og alle andre, der har interesser i nærheden af Energinets gastransmissionsanlæg. Fra afdelingen deltager vi både i den daglige drift af systemerne, vi deltager i modnings- og anlægsprojekter og vi løser opgaver for Gas Storage Denmark, som er den del af Energinet, der driver de to naturgaslagre i hhv. Stenlille på Vestsjælland samt Lille Torup i Midtjylland.

Der udleveres mobiltelefon og PC ved ansættelse.

Kontakt
GIS-koordinator Kristoffer Guldbæk Stentebjerg, tlf. 24428671 eller Gruppeleder Jacob Møller Sørensen, tlf. 28299078, hvis du er interesseret i at høre nærmere

Application due


Start date


Work hours


Position category


Position type
Studerende (praktik, studiejob, speciale)

Workplace
Ballerup

Contact
Jacob Møller Sørensen 
Kristoffer Guldbæk 
 
 


Follow us