DataHub

Erfaren DevOps Engineer til Platform Engineering

Få muligheden for dagligt at skabe og udvikle nye ideer. Som DevOps Engineer i DataHub-selskabet kan du se frem til at samarbejde og sparre med dygtige kolleger i et miljø, hvor vi arbejder med den nyeste teknologistak og best practices i softwareindustrien.

”Vi udvikler en platform, hvor vi håndterer kompleksitet for vores produkt-teams og udviklere, så de effektivt kan udvikle værdiskabende og kundevendte løsninger,” fortæller Senior Manager Anders Lonnebjerg.

Ny platform skal skabe ensartethed i opbygning på tværs af produkter

På kontoret i Fredericia bliver du en del af team Outlaws, som er platformsteamet til vores nye produkt DataHub 3.0, hvor første leverance går i luften i september 2024. DataHub-systemet er knudepunkt for kommunikation mellem aktørerne i elmarkedet. Vi sikrer lige vilkår og stiller data til rådighed for markedsaktørerne og for Danmark. Det er med forbrugsdata fra DataHub, at vi skaber grobunden for, at elkunderne enten sparer på strømmen eller flytter forbruget, og derved bidrager til den grønne omstilling.

Vi er fem softwareudviklere på teamet, som arbejder fuldt agilt i sprint af 14 dages varighed og har vores egen Product Owner og Scrum Master tilknyttet. Teamets primære ansvar er at bygge en helt ny platform, som de fire produktteams kan benytte til at bygge forretningslogik ovenpå. Målet med vores produkt er at skabe ensartethed i DataHub 3.0's opbygning af infrastruktur, komponenter til logning, automatiserede tests osv. - altså alle de steder, hvor vi ser en synergi, og hvor alternativet er, at alle teams laver deres egen løsning. Vi samarbejder bredt i Energinet for at sikre, at vores platform overholder Energinets retningslinjer.

Platformen kører på Energinets eksisterende cloud-platform og er bygget på Azure native-ressourcer, der udrulles gennem fuldautomatiserede CI/CD-systemer, som tester, bygger, pakketerer og deployer infrastruktur samt .NET- og Python-applikationer til Databricks-clustre fra GitHub. Vi benytter primært følgende teknologier: Terraform, C#.Net, Powershell og GitHub actions.

Du kan se frem til følgende ansvarsområder og opgaver:

  • Infrastruktur: Udvikling og vedligehold af Infrastructure som kode gennem Terraform, med fokus på it-sikkerhed og maintainability
  • Pipeline: Udvikling og implementering af CI/CD pipelines i GitHub
  • Rådgivning: Supportere vores produkt-teams’ behov for teknisk sparring og best practice omkring it-arkitektur

Samarbejdsvant softwareudvikler med platformserfaring

Vi søger en erfaren softwareudvikler med it-relevant uddannelse på datamatiker-, bachelor- eller kandidatniveau. Dertil har du gerne mindst 5 års udviklingserfaring, heraf 2 år med Platform Engineering. Du arbejder godt i et agilt setup og har erfaring med:

  • Infrastructure as code - Terraform og BiCep
  • Cloud - gerne Azure
  • Databricks
  • CI/CD pipelines-udvikling og -vedligehold (vi anvender GitHub actions)
  • It-sikkerhed - gerne kendskab til zero-trust arkitektur og role-based access control (RBAC)

Har du desuden erfaring med eller kendskab til en eller flere af nedenstående, er det er stort plus:

  • Disaster recovery
  • .NET Core
  • Scripting, Power Shell, Bash eller andre
  • GitHub actions
  • Kubernetes
  • Compliance

Dit mindset er kendetegnet ved, at du gerne vil lære fra dig og spille udviklerne på produktteams endnu bedre – og du har fokus på at udarbejde dokumentation for at skabe self-service til vores teams. Du trives i et bredt samarbejde, hvor mange parter er involveret i det, du laver – og du har altid kvalitet og sikkerhed for øje.

”Jeg lægger vægt på, at du som person er nysgerrig og eksperimenterende, samtidig med at du motiveres af at arbejde i et platformteam, hvor du stolt leverer og servicerer et kvalitetsprodukt, der skaber de bedste betingelser for udviklerne,” uddyber Anders.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så glæder vi os til at modtage dit motiverede CV hurtigst muligt. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager Anders Lonnebjerg på tlf. 21 59 80 09.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

 

Du bliver en del af Energinet Datahub A/S, der er elmarkedets uvildige facilitator af konkurrence, innovation og grønne services med afsæt i Danmarks eneste nationale datasæt om forbrug og produktion. Selskabet driver og udvikler en række IT-services, herunder DataHub-systemet, Eloverblik og EnergiOprindelse.





Work hours

Workplace
Fredericia
Contact
Anders Lonnebjerg 
Senior Manager
contacticon +45 2159 8009
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Application due




Follow us
Share/Print