Koncernøkonomi og Business Support

Gruppeleder til Kreditor team

Vil du gerne tage ansvaret for at sikre den rette faglighed og ensartethed i vores Kreditor team og har du mod på en gruppeledelsesopgave?

Så bliv en del af Energinet, og vær med når vi sikrer en stabil drift, sikring af hensigtsmæssige og optimeret processer indenfor kreditorbogholderi.

”Du får en spændende rolle som gruppeleder for afdelingens dygtige og dedikerede kreditorbogholdere, og vi kommer sammen til at få et stærkt fokus på udvikling og automatisering,” fortæller Manager Sofie Lund.   

Gruppeleder for et driftigt hold med godt styr på roller og opgaver

Som gruppeleder for vores 8 økonomimedarbejdere bliver du en del af vores afdeling, Operationelt Indkøb. Udover vores kreditor team består afdelingen også af to udviklingskonsulenter samt et operationelt indkøbs team.

Kreditor teamet er ansvarlig for behandling af leverandørfakturaer, match af fakturaer til indkøbsordrer, leverandørrykkere og erstatninger. Herunder vejledning og rådgivning af interne i Energinet af fx varemodtagelse samt løbende kommunikation med leverandører vedr. betalinger og spørgsmål om fakturaer.

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer, at:

  • Have det faglige ansvar for Kreditor teamet
  • Sikre den rette faglighed og ensartethed i vores ydelser i overensstemmelse med vores standarder
  • Faglig ledelse og udvikling af et team af dedikerede medarbejdere
  • Afholde faglige 1:1 samtaler med medarbejdere og sikre deres faglige udvikling
  • Facilitere teammøder og sikre en effektiv kommunikation
  • Overvåge og sikre, at vi når vores KPI'er og målsætninger
  • Være en central kontaktperson for vores interne kunder og sikre deres tilfredshed

Du bevæger dig i et krydsfelt af faglighed og procesoptimering

Det er essentielt at du har en solid baggrund indenfor kreditorområdet, da rollen indeholder en god portion sparring med medarbejderne. Derudover er det en uformel ledelsesrolle, så du skal have lyst til at udvikle dine ledelsesmæssige værktøjer.  

  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Gerne erfaring med projektledelse af mindre og praksisnære projekter
  • Erfaring med at bruge er ERP system og gerne SAP
  • Evnen til at skabe og vedligeholde positive relationer både internt og eksternt

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 5. juni. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 12. juni, hvor vi holder 1. samtale online og 19. juni hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Manager Sofie Skovgaard Lund på telefon +45 30 67 47 45.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.





Work hours

Workplace
Fredericia
Contact
Sofie Skovgaard Lund 
Manager
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Application due
05-06-2024



Follow us
Share/Print