Eltransmission

Erfaren RTU- eller relæspecialist til drift af samfundskritisk infrastruktur

Vi søger dig, som er klar på at indgå i en samfundskritisk stilling med fokus den nationale elforsyningssikkerhed. Du kommer til at arbejde aktivt med det operationelle beredskab ved hændelser, samt analysere fejlene efterfølgende. Stillingen vil være omskiftelig, hvor fejl på kommunikations-, kontrol- og beskyttelsesudstyr bliver en del af hverdagen.

Velkommen til Beredskab og Tilstand DK2

På kontoret i Ballerup bliver du del af afdelingen Beredskab og Tilstand DK2, der består af 20 højt specialiserede kolleger med færdigheder inden for alle højspændingsnettets facetter. Alt fra koblingsanlæg og -linjer til relæbeskyttelse og overvågning. Vores overordnede ansvar i afdelingen er at sikre høj rådighed på vores eltransmissionsanlæg i Østdanmark. Det sikrer vi via solide faglige færdigheder, en velfungerende vagtordning og et fokuseret samarbejde både internt og eksternt.

Vi dyrker aktivt at opretholde en høj specialistviden for at kunne varetage samfundskritiske opgaver ved udbedring og analysering af hændelser. Vores hverdag er yderst dynamisk, hvor man ikke altid ved hvad dagen bringer. Vi arbejder meget fleksibelt, hvor man kan arbejde ude på højspændingsanlæggene, hjemmefra eller på vores kontorfaciliteter.

”Efter mange år med dedikeret indsats går vores nuværende specialist inden for RTU og relæbeskyttelse på pension, og det efterlader en spændende mulighed for at du kan blive del af vores afdeling, og blive vores nye specialist inden for området. Vi sørger for at der er tid til overlevering og træning i din opstart, og generelt tilbyde gode muligheder for at videreudvikle dine unikke færdigheder,” fortæller Senior Manager, Kenneth Nørup Knudsen.

Erfaren specialist med solidt kendskab til RTU og relæbeskyttelse

Som vores nye seniorspecialist vil du blive ansvarlig for fejlhåndtering og rettelser på RTU og relæbeskyttelse, og du vil få et tæt samarbejde med RTU- og relæspecialister på tværs af organisationen. Et samarbejde, som du vil blive en bærende kraft i at få etableret og vedligeholde.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af følgende:

  • Fejlrettelser og parametrering på RTU og relæbeskyttelse fra flere forskellige producenter såsom Siemens, ABB og Sprecher
  • Deltage til idriftsættelser af nye anlæg
  • Specialistdeltagelse i projektarbejde

”Motivationen i dagligdagen er høj i vores arbejde, da vores resultater og anerkendelsen for disse ofte sker meget hurtigt. Selv meget små og hurtige indsatser i vores arbejde giver store resultater i driften af el-anlæggene. Det ekstremt tætte faglige miljø i vores afdeling – og vores gensidige respekt for vores personlige individuelle specialer, giver en meget bred forståelse af og et meget fint helhedsoverblik over vores samlede anlæg. Vi hjælper hinanden i afdelingen og går den ekstra mil for at lykkedes med afdelingens formål,” fortæller senioringeniør Finn Hansen.

For succes i stillingen, forventer vi at...

du har flere års erfaring med el-teknisk arbejde og har oparbejdet solid indsigt og viden om fejlfinding og parametrering af RTU og relæbeskyttelse. Ligeledes har du erfaring med at arbejde på eller i nærheden af højspændingsanlæg.

Du er kendt som en imødekommende og ansvarsbevidst kollega, der trives med samarbejde på tværs af forskellige fagligheder, og som forstår vigtigheden af gode relationer.

Du har en strukturerede tilgang til dine opgaver, som sikrer at aftalte deadlines overholdes.

Vi forestiller os også, at du:

  • har en el-teknisk baggrund – måske er du uddannet ingeniør, maskinmester, elinstallatør eller lignende
  • har solid erfaring med udførelse af elektrisk arbejde indenfor RTU eller relæbeskyttelse
  • har en bred forståelse for opbygningen af højspændingssystemer og beskyttelses teori
  • har kørekort B – det er en stor fordel, hvis du også har egen bil
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. Du kan læse mere om sikkerhedsgodkendelse på PET's hjemmeside.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os? 

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 5. juni 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen den 11. juni 2024, hvor vi holder 1. samtaler (online) og den 18.juni, hvor vi holder 2. samtaler i Ballerup.

Er du nysgerrig efter at vide mere om din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager, Kenneth Nørup Knudsen på telefon +45 5167 7917.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.





Work hours

Workplace
Ballerup
Contact
Kenneth Nørup Knudsen 
Senior Manager
contacticon +45 5167 7917
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Application due
05-06-2024



Follow us
Share/Print