Tech og Innovation

Udvikler til ServiceNow i Tech og Innovation

Motiveres du af at være en del af den grønne omstilling? Vil du være en del af et godt team,
der udvikler og vedligeholder ServiceNow platformen i Energinet? Motiverer det dig at forbedre arbejdsprocesser og gøre en positiv forskel i dine kollegers dagligdag? Så er jobbet som systemudvikler i ServiceNow måske noget for dig!
 
Velkommen til Tech og Innovation

I Tech og Innovation arbejder vi på at udvikle og optimere arbejdsprocesser samt IT-løsninger, så vi i Energinet kan imødekomme fremtidens mål om grøn omstilling. Vi er i gang med en større forandringsproces, der vil ruste os til fremtiden, og den indebærer optimering, udvikling og vedligeholdelse af ServiceNow platformen, som er en platform, der anvendes af alle ledere og medarbejdere i Energinet. Med ServiceNow platformen ønsker vi at understøtte vores kollegers dagligdag nemt, effektivt og intuitivt med gode arbejdsprocesser og integrationer med andre systemflader. Vi søger derfor en ny kollega, som har interesse i at være med til at gøre en forskel for alle Energinets medarbejdere gennem arbejdet i ServiceNow teamet. 

Udvikler i ServiceNow teamet

I Tech og Innovation har vi valgt at skrue op for de gode løsninger og søger derfor en ny kollega, der vil gøre en forskel for alle Energinets medarbejdere sammen med resten af ServiceNow teamet. Du vil blive en del af et team, som tæller otte udviklere, to forretnings-
konsulenter, en arkitekt, en Product Owner og en Scrum Master.

Som udvikler i ServiceNow vil du blandt andet: 

  • Medvirke til udvikling af it-løsningsdesign, der understøtter brugernes behov
  • Udvikle og konfigurere ny funktionalitet i ServiceNow i samarbejde med kunden
  • Automatisere manuelle arbejdsgange med ServiceNow – dette sker ofte i samarbejde
    med andre teams
  • Integrere ServiceNow med andre systemer, der varetager dele af et samlet workflow
  • Overholde ITIL-processer, herunder at udfærdige systemdokumentation
  • Sikre drift af platformen, herunder løsning af supportsager
  • Opbygge et godt samarbejde med teamets interessenter og herigennem sikre, at vi medvirker til at omsætte Tech & Innovations strategi til virkelighed

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af et godt og velfungerende team, der arbejder agilt og er langt i sin modenhed – både i teamdannelsen og på den agile rejse. Teamet sætter en stor ære i at levere en god ServiceNow platform, at følge med i den nyeste udvikling på området og at levere holistiske løsninger af høj kvalitet. Teamet er engageret og tæller både mænd og kvinder, ligesom vi har forskellig anciennitet i Energinet: nogle er lige kommet om bord, mens andre har længere erfaring - men fælles for os er, at vi gerne vil levere et godt stykke arbejde og have det sjovt,
når vi går på arbejde.

Du kan se frem til at opbygge et solidt netværk i Tech og Innovation og i Energinet samt at få
en solid forretningsmæssig forståelse. Du får mulighed for at udvikle dig gennem deltagelse i ServiceNow netværk og konferencer, ligesom du i høj grad vil opleve, at dit arbejde skaber værdi for Energinet.

Vi sørger for en god onboarding, der tager hensyn, hvor du er i din udvikling.

Din baggrund og profil

Vi søger dig, der motiveres at arbejde med ServiceNow!

Det vigtigste for os er, at du kan sige ja til følgende:  

  • Du har erfaring med ServiceNow
  • Du har fokus på fællesskab og bidrager positivt og konstruktivt til samarbejdet
  • Du vil vedligeholde, optimere, udvikle, standardisere og automatisere arbejdsprocesser
  • Du er metodisk dygtig og arbejder struktureret og resultatorienteret både alene og sammen med andre
  • Du vil arbejde for at skabe gode kvalitetsløsninger, der er langtidsholdbare, og som kræver mindst muligt vedligehold
  • Du er nysgerrig og er interesseret i at lære
  • Du tager ansvar, har en initiativrig tilgang, er respektfuld og har et holistisk mindset

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Hvis selskabet finder det nødvendigt, vil der blive foretaget et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.
 

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 4. august 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen i uge 33, hvor vi holder 1. samtale online, og 20. august, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Agile People Leader, Martin Søjbjerg Falkenstrøm på +45 4027 6675.
 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.





Work hours

Workplace
Fredericia
Contact
Martin Søjbjerg Falkenstrøm 
Agile People Leader
contacticon +45 4027 6675
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Application due
04-08-2024



Follow us
Share/Print