Larsen Strings afdelingslogo 200 px
SoMe & Artist koordinator

Vil du være med til at styrke det digitale aftryk og de musikalske relationer i et brand, der allerede spiller med på verdens største scener?

Hos Larsen Strings bliver du en del af et passioneret marketingteam i forandring. Vi bevæger os ind i en ny fase, hvor vores digitale tilstedeværelse og samarbejdet med kunstnere verden over får endnu større betydning. Som SoMe & Artist Koordinator bliver du en nøgleperson i at forene de to - du binder vores sociale univers og artistnetværk sammen i en fælles fortælling, der styrker vores brand globalt som et af verdens førende strengebrands til violin, bratsch og cello.

Dine opgaver
Du kommer til at arbejde tæt sammen med hele marketingteamet, hvor tempoet er højt, tonen uformel og ambitionerne internationale. Din hverdag spænder fra planlægning af SoMe-aktiviteter og kampagner til dialog med musikere, distributører og samarbejdspartnere. Du bliver den, der sikrer, at Larsen Strings er synlig, nærværende og tro mod sit brand – både digitalt og menneskeligt – over for vores musikalske community.

Vi søger…
… en profil, der har nogle års erfaring med at skabe indhold til sociale medier og digitale platforme - måske fra en rolle som SoMe-ansvarlig, kommunikationskoordinator eller marketingmedarbejder. Du har arbejdet med både organisk og betalt indhold, kender Meta Business Suite og har fornemmelse for, hvad der engagerer på YouTube og TikTok. Du kan få idéer til at leve - både som tekst, billede og video - og det er et plus, hvis du har samarbejdet med fotografer, musikere eller andre kreative profiler.

Du trives i samspillet mellem strategi og kreativitet og ved, hvordan storytelling og visuel identitet skaber genkendelse på tværs af kulturer.

Stillingen er på 30 timer om ugen med base i Sønderborg.

Baggrund
Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig inden for markedsføring eller kommunikation på professionsbachelor-niveau (fx international handel og markedsføring). Alternativt har du oparbejdet solid erfaring med arbejdet med SoMe-kanaler på anden vis – og du ved, hvordan du holder fingeren på pulsen i forhold til nye tendenser.
Du evner at jonglere mange opgaver og samtidig bevare fokus på de overordnede strategiske mål.

Du bliver en del af
Et ambitiøst og internationalt orienteret miljø, hvor kvalitet, innovation og bæredygtighed er kerneværdier. Vi tilbyder et kreativt arbejdsmiljø i Sønderborg, hvor vejen fra idé til handling er kort, og hvor du får frihed til at sætte dit eget præg på opgaverne. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor vi kombinerer global rækkevidde med stærke, familiære værdier.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i et team, hvor der er plads til både faglighed, personlighed og passion.

Har vi fanget din interesse?
Kan du se dig selv i rollen – og matcher dine kompetencer det, vi søger – så vil vi meget gerne høre fra dig.

Da stillingen er kreativ, har vi tilpasset ansøgningsformatet herefter: Upload dit CV og vedhæft en portfolio, der viser dine bedste projekter og giver os indsigt i dit arbejde indtil nu.
I stedet for en motiveret ansøgning skal du udarbejde en kort video, hvor du præsenterer dig selv og din motivation for at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Maj-Britt Permien på tlf. +45 21 45 15 78 eller mail mpe@larsenstrings.com
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte COO hos PULS Human Relations, Carina Lykke Bielefeldt, på carina@puls-hr.dk eller tlf. +45 43 14 42 05.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om Larsen Strings
Larsen Strings udvikler, producerer og distribuerer strenge til violin, bratsch og cello til musikere over hele verden. Virksomheden blev grundlagt i 1990 af Laurits Th. Larsen og har i dag hovedsæde i Sønderborg, hvor vi beskæftiger ca. 35 medarbejdere. Vores produkter anvendes af både solister, ensembler og orkestre på de største internationale scener. Med en stærk kombination af innovation, kvalitet og musikalsk forståelse har vi placeret os som et af de førende brands inden for strenge til strygeinstrumenter. Hos os møder du en virksomhed i vækst, hvor global rækkevidde forenes med nære værdier og et kreativt miljø, der brænder for musikken.

 

Application due


Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
30 Timer

Position type
Deltid

Position category
Marketing og Kommunikation

Workplace
Danmark

Contact
Maj-Britt Permien 
Marketing Manager
+45 21 45 15 78
 
 
 


Follow us