Logo

Head of Facility Management

Vil du stå i spidsen for Facility Management i en virksomhed, der er en del af Danmarks kritiske infrastruktur?

Evida spiller en central rolle i den danske energiforsyning og den grønne omstilling. Vi arbejder hver dag med at sikre en stabil, sikker og fremtidssikret gasinfrastruktur, samtidig med at vi udvikler organisationen og de fysiske rammer, der understøtter forretningen.

Vi søger en Head of Facility Management, som kan drive og videreudvikle facility området på tværs af organisationen.


Om stillingen

Som Head of Facility Management får du det overordnede ansvar for den strategiske og operationelle ledelse af Facility området i Evida. Du bliver ansvarlig for at sikre effektive, professionelle og fremtidssikrede faciliteter og arbejdspladser, der understøtter både medarbejdere, drift og forretning.

Stillingen spænder bredt og kræver, at du kan balancere drift, udvikling, stakeholder management og strategiske initiativer i en organisation med høj kompleksitet og mange interessenter.

Du vil få en central rolle i at videreføre og styrke den udvikling og professionalisering, som Facility Management området allerede er i gang med, samtidig med at du sikrer stabil drift og høj kvalitet på tværs af Evidas lokationer.


Ansvarsområder

  • Strategisk udvikling og ledelse af Facility Management området
  • Drift og vedligeholdelse af bygninger, tekniske installationer og faciliteter
  • Workplace Experience og udvikling af moderne arbejdspladser
  • Space management og optimering af kontor- og driftsfaciliteter
  • Leverandørstyring, kontraktstyring og outsourcing i tæt samspil med Indkøbsafdelingen
  • Budgetansvar og økonomistyring inden for Facility Management området
  • Projektledelse af relaterede udviklings- og transformationsprojekter inden for området
  • Standardisering og optimering af processer og governance indenfor ansvarsområde
  • Samarbejde med interne stakeholders omkring sikkerhed, arbejdsmiljø og compliance
  • Sikre høj service, stabil drift og professionelle brugeroplevelser
  • Ledelse og udvikling af Facility Management organisationen på tværs af lokationer
  • Rapportering af performance til ledelsen i Evida

 

Om dig

Vi ser gerne, at du har:

  • Erfaring med Facility Management, herunder ledererfaring indenfor området
  • Erfaring med både strategisk og operationel Facility Management drift
  • Stærke kompetencer inden for stakeholder management og tværgående samarbejde
  • Erfaring med leverandørstyring og udvikling af eksterne samarbejder
  • Forståelse for teknisk drift, bygningsdrift og workplace management
  • Evne til at skabe struktur, fremdrift og organisatorisk forankring
  • En analytisk og forretningsorienteret tilgang til Facility Management
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner med gennemslagskraft på tværs af organisationen
  • Teknisk, kommerciel eller akademisk baggrund

Du er en tydelig og troværdig leder, der formår at skabe relationer og resultater i en kompleks organisation. Du arbejder struktureret, tager ansvar og trives med at balancere drift, udvikling og ledelse. Du vil have ledelsen af et team på ca. 15 medarbejdere fordelt på lokationer i Viborg og Middelfart. Du vil have reference til vores Procurement Director, Lars Bomholt.

 

Arbejdssted

Dit primære arbejdssted vil være på hovedkontoret i Viborg og med jævnlige besøg på vores kontor i Middelfart. Vi tilbyder fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.


Ansøgning og kontakt

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Bomholt på tlf. 20352295.

Vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig.

 

Baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse: I forbindelse med ansættelsesforløbet vil der være behov for, at Evida gennemfører baggrundskontrol af dig, herunder bl.a. kontrol af din identitet, CV, uddannelsesbeviser og straffeattest. Dette vil ske med samtykke fra din side. Der er desuden krav om, at du efter baggrundskontrollen også kan blive sikkerhedsgodkendt af Energistyrelsen og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.