Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
forretningskonsulent
Ansøgningsfrist: 31-01-2017

Forretningskonsulent søges til nyt spændende fintech-koncept hos linkr, der er en del af JP/Politikens hus A/S.

Har du passion for data, god forretningsforståelse og elsker kundekontakt?

 

Vi søger en stærk, struktureret og selvkørende profil, der brænder for at komme i markedet med
et nyt produkt – og som elsker at etablere kontakten til nye kunder, booke og afholde møder og
indgå samarbejdsaftaler med leverandører.

Hos os skal du være sælger uden at være sælger. Din fornemmeste opgave bliver at forstå vores
produkt, præsentere det for mulige samarbejdspartnere og i fællesskab med disse at finde en
måde hvorpå de bedst muligt drager fordel af vores produkt. Altså skal du have interesse i at sætte
dig ind i kundernes måde at gøre forretning på. Du skal gøre dig umage for at forstå deres behov,
og du skal forstå at bygge bro mellem det, vi kan - og det de har brug for.

Du skal brænde for at finde fælles løsninger med dine kunder for at udnytte data i
kunderekrutteringsøjemed og være fan af brugen af data som parameter i marketing og
leadgenereringsprocessen.

Som menneske skal du være selvkørende, kunne strukturere din egen hverdag og være
medvirkende til at møder med vores kunder og samarbejdspartnere bliver en god oplevelse og
udbytterig for begge parter. Du skal være entreprenant og risikovillig. Du skal synes, at historien
om at være med til at skabe noget nyt taler præcis til dig, og du skal være villig til at give noget af
dig selv, så vi alle fløjter, når vi kører på job. Du skal være smilende, passioneret, begejstrende,
lyttende, overbevisende, resultatorienteret og begavet. Det vi til gengæld lover er, at vi er
ambitiøse, nytænkende, dygtige, motiverede og klar til at skabe en succes i samarbejde med dig og
de andre kollegaer.

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • Har minimum 5 års erfaring med B2B- salg og kan dokumentere gode salgsresultater.                
  • Har erfaring med at opbygge egen kundeplatform og skabe en plads i markedet.
  • Allerede i dag sidder i et job i den finansielle sektor - eller har kunder indenfor forsikring,
    bank, finans og evt. energi.

 

Du vil referere til linkrs kommercielle direktør og blive målt på antallet af lukkede aftaler samt
diverse indsatsmål.  Lønnen består derfor af en god fast løn samt en performance- orienteret del.
Derudover er der pensionsordning, sundhedsforsikring samt parkeringsordning i jobbet.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 8 og 17 i lækre lokaler på Rådhuspladsen.

Ansøgningsfrist: 31 januar 2017

Tiltrædelse snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at tage fat i linkrs kommercielle direktør
Jonas Linke på tlf.  5153 8350 eller mail
jonas@linkr.dk

Du kan søge jobber på jppol.dk under 'job' - klik på jobbet - udfyld skemaet og vedhæft din ansøning,
CV, mm.

 

Header billede