Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
webanalytiker
Ansøgningsfrist: 29-05-2017
Webanalytiker til Politiken 
 
Vil du være med til at understøtte udviklingen af et af Danmarks førende mediebrands?  
 
Politiken er et dagsordensættende nyhedsmedie med over 1,2 millioner læsere og brugere om ugen og en del af en af Danmarks største mediekoncerner, JP/Politikens Hus. Politikens redaktionelle og kommercielle aktiviteter bliver i stigende grad underbygget af data og viden om vores læsere. Derfor har vi brug for en teknisk og talstærk webanalytiker, som vil være med til at levere viden og rådgivning til Politikens medarbejdere om vores læseres adfærd og præferencer.  
 
Vi er allerede i gang og står nu over for at skulle tage vores nye webanalyseværktøj i brug. Her får du en vigtig rolle som teknisk ansvarlig for værktøjet og som én af flere medarbejdere, der kan bruge værktøjet til at identificere og formidle relevante data.
 
Om dig
 
  • Professionel erfaring med webanalyseværktøj, især Google Analytics, på ekspertniveau 
  • Teknisk forståelse for og operativ erfaring med implementering og drift af webanalyseværktøj 
  • Erfaring fra anden virksomhed, hvor du var central person på webanalyseområdet 
  • Erfaring med visualisering og formidling af webdata (Klipfolio, Tableau el.lign.) 
  • Analytisk - du kan skabe viden og indsigter med data  


Dine egenskaber 
 
  • Naturlig interesse for hele dataområdet og dets potentiale: dataintegration, datamining etc. Har du erfaring med databehandling og databaser (f.eks. R, SQL) vil det være en fordel.
  • Teknisk flair - du synes, det er sjovt at få det til at fungere i praksis 
  • Udadvendt og dialogskabende: Meget af arbejdet foregår uden for kontoret i sparring med interessenter 
  • Gode samarbejdsevner 
  • Forretningsorienteret: Du forstår, at analyser skal bruges til at optimere kundeoplevelser og produkter og dermed vores indtjening 


Vi tilbyder 
 
  • En plads i en central data- og analyseafdeling, der er godt i gang med at bringe vores databrug og analysebaserede indsigter til et nyt niveau 
  • En stilling i en koncern, hvor data og analyser får stor opmærksomhed 
  • Samarbejde og sparring med højtkvalificerede data- og analysemedarbejdere i koncernen 
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for Politiken 

Interesseret? Så klik ind på www.jppol.dk - øverst i højre hjørne findes ’job’ – klik på ledige stillinger. Du kan under annoncen ’søge nu’. Udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning med CV mv.
 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Analysechef Bent Steeg Larsen, tlf. 29 44 23 53, bsl@pol.dk 
 
Ansøgningsfrist: 29. maj 
Header billede
JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder. Med Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken udgiver virksomheden en række af danskernes foretrukne nyhedsmedier på tryk, web og mobil. Koncernen står også bag JP/Politikens Forlag og Politikens Lokalaviser, som udgiver cirka 75 lokale ugeaviser i Danmark og Sverige. JP/Politikens Hus beskæftiger 2.400 ansatte og havde i 2016 en omsætning på 3 mia. kr.