Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
forretningsudvikler
Ansøgningsfrist: 23-10-2017
Ekstra Bladet søger forretningsudvikler til projektlederstilling
 
Mediebranchen gennemgår store forandringer, og Ekstra Bladet søger derfor en projektleder til Ekstra Bladets enhed for Strategi og forretningsudvikling til at hjælpe med at drive forretningsudviklingsprojekter. 
 
Du har en stærk forretningsforståelse og ser en spændende udfordring i at hjælpe med at udvikle nye forretningsmodeller og forretningsområder for Danmarks største digitale journalistiske medie. Dine opgaver bliver at styre forretningsudviklingsprojekter rettet imod både Ekstra Bladets eksisterende og nye forretningsområder samt at berige egne og andres projekter med markedsanalyser og analyser af vores egne aktiviteter.
 
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt miljø i Ekstra Bladets tværgående enhed for Strategi- og forretningsudvikling. Strategi- og forretningsudvikling er en mindre in-house konsulentenhed med et bredt ansvarsområde og meget varierende opgaver, der dog alle kredser om eksekvering af Ekstra Bladets strategi. Enheden refererer direkte til den kommercielle direktør og arbejder sammen med lederne af Ekstra Bladets forskellige afdelinger såvel som journalister, sælgere, designere og tekniske udviklere på konkrete projekter. Din reference er Ekstra Bladets Strategi- og forretningsudviklingschef. 
 
Dine opgaver: 
  • Projektstyring af forretningsudviklingsprojekter rettet mod både eksisterende og nye forretningsområder og i alle størrelsesordner 
  • Udarbejdelse af konceptbeskrivelser, business cases og forretningsplaner 
  • Markedsanalyser, forretningsanalyser og lignende, der kvalificerer både dine og andres projekter 
 
Din profil: 
  • Du har en samfundsvidenskabelig eller merkantil videregående uddannelse 
  • Du har formentlig 3-5 års erhvervserfaring fra et medie eller en konsulentvirksomhed, hvor du har arbejdet med forretningsudvikling 
  • Du har en stærk forretningsforståelse og lyst til at udvikle både kommercielle og redaktionelle forretningsideer 
  • Du har en stærk talforståelse og er erfaren excel-bruger 
  • Du er god til at kommunikere i skrift og tale 

 

Jobsamtaler afholdes med egnede kandidater, hvor vi blandt andet dykker ned i en hypotetisk case eller to, som giver et indtryk af, hvad vi laver på Ekstra Bladet. 

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Strategi- og forretningsudviklingschef Kasper Lindskow (Kasper.lindskow@eb.dk). 
 
Deadline: Mandag d. 23. oktober 2017. Der afholdes løbende samtaler. 
 
Tiltrædelse: Snarest muligt.  
 
Søg Jobbet: Du søger jobbet ved at klikke på www.jppol.dk – øverst findes ’job’ – klik på den ledige stilling. Du kan under annoncen ’søge nu’. Udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning, CV mm. 
 
 
JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder. Med Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken udgiver virksomheden en række af danskernes foretrukne nyhedsmedier på tryk, web og mobil. Koncernen står også bag JP/Politikens Forlag og Politikens Lokalaviser, som udgiver cirka 68 lokale ugeaviser i Danmark og Sverige. JP/Politikens Hus beskæftiger 2.400 ansatte og havde i 2016 en omsætning på 3 mia. kr. 
EKSTRA BLADET er Danmarks største kommercielle nyhedsbrand. Vi er dagligt i kontakt med næsten 1 mio. danskere via vores medieplatforme og realiserer ubegribelige 4 milliarder sidevisninger om året på ekstrabladet.dk. Det forpligter. Vi er 300 dedikerede medarbejdere, der arbejder målrettet på at levere nyheder og underholdning til danskerne – døgnet rundt. De fleste af os centralt placeret på Rådhuspladsen i København, andre i Århus. Alle har del i attraktive personaleforhold. Header billede