Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Region Hovedstaden søger
Sygeplejerske søges til Region Hovedstadens Øjenklinik på Rigshospitalet Blegdamsvej
Vi søger en fuldtidsansat sygeplejerske med særlig interesse for cancerpatienter pr. 1. januar 2018, til en vagt- og weekendfri stilling i et spændende speciale.  
Region Hovedstadens Øjenklinik er beliggende på 4 matrikler og har ca. 350 ansatte. Den største klinik ligger på Rigshospitalet i Glostrup. Der er udefunktioner på Nordsjællands Hospital, Kennedy-Centret og Rigshospitalet på Blegdamsvej. Øjenklinikken er en del af Hoved Orto Centret.  
Øjenklinikkens funktion på Blegdamsvej ledes af en funktionsledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Der er fast tilknyttet læger, sygeplejersker, sekretærer, forløbskoordinator og kontorassistenter. En del personale roterer fast mellem at arbejde på Blegdamsvej og i Glostrup. Det gælder læger, fotograf, optiker og skeleterapeut.  
Klinikken undersøger og behandler følgende:  
• patienter med maligne lidelser i øje og øjenhule (Øjelågstumorer behandles i klinikken på Rigshospitalet Glostrup)  
• akutte og planlagte tilsyn og særlige patientforløb på hospitalets andre afdelinger. De to største opgaver er knyttet til   børneoftalmologien og onkologien  
• patienter med lidelse i øjenhule herunder med svær Graves’ orbitopati og muligt behov for dekomprimerende operation  
• for tidligt fødte børn med præmaturitets-retinopati  
 
Vi søger en sygeplejerske som:  
• vil indgå i vores cancerteam, bestående af læger, fotograf og forløbskoordinator  
• vil hjælpe med afvikling af rehabiliteringssamtaler med cancerpatienter  
• vil være én af fire sygeplejersker i sygeplejersketeamet  
• har interesse for og erfaring med formidling og kommunikation  
• har empati  
• formår at yde en individuelt tilpasset sygepleje, under hensyntagen til den samlede klinik  
• har evne og lyst til at indgå i et alsidigt tværfagligt samarbejde  
• har interesse for at lave synsprøver, fotografiske og andre undersøgelser (oplæring efter behov)  
• er åben for optimering og videreudvikling af sygeplejen og arbejdsgange  
 
Vi tilbyder:  
• individuel oplæring  
• et spændende og engageret fagligt miljø  
• en arbejdsplads med fokus på kvalitetsudvikling  
• mulighed for faglig og personlig udvikling og sparring  
• mulighed for intern efteruddannelse for ikke-lægeligt personale i øjenklinikken  
• kolleger med lang erfaring i øjenspecialet  
• humor og rummelighed  
• fri alle weekender og helligdage  
 
Mødetiden i ambulatoriet er 8.00-15.30 på hverdage, dog 8.00-15.00 om fredagen. Der er personalemøde 1. mandag i måneden kl. 8.00-8.30 og fagopdelt møde eller undervisning torsdag kl. 8.00-9.00.  
Ansøgning skal være os i hænde senest den 20.10.2017.  
Der afholdes samtaler i uge 44.  
 
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Dette sikres blandt andet gennem ansættelses-og uddannelsespolitikken  
Vi er en røgfri arbejdsplads  
 
For yderligere information vedrørende stillingen kontaktes afdelingssygeplejerske  
Kristina Høffding Knutsson på mail: Kristina.hoeffding.knutsson@regionh.dk eller på tlf. 3545 1027  
 


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37
Jobnummer
207398
Ansøgningsfrist
20-10-2017
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.