Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Region Hovedstaden søger
Hospitalsfysiker til Stråleterapien på Herlev Hospital
Stråleterapien i Onkologisk Afdeling på Herlev hospital har været gennem en rivende udvikling indenfor teknologi, organisation og forskning og behandler i dag patienter med de mest avancerede og moderne tilgængelige tekniker. Vi står lige nu i den enestående situation, at vi skal implementere 8 nye lineærer acceleratorer (linacs) – herunder én MR-linac, der forventes installeret i 2018. Derudover er vi i øjeblikket ved at installere afdelingens nyerhvervede PET/CT og spektral CT. Med hele denne nye flåde af diagnostisk udstyr og behandlingsudstyr følger nye muligheder for implementering, daglig klinisk drift, forskning og udvikling indenfor hele stråleterapi-spektret. 
Vi søger fysikere, der vil kunne bidrage til, at ovenstående unikke potentiale kan forløses på bedste vis. 
 
Opgaver 
Fysikernes opgaver i afdelingen strækker sig fra klinisk arbejde med de ca. 3000 patienter, der behandles årligt, til at implementere, udvikle og forske i nye behandlingsteknikker og deres virkning.  
 
Dine arbejdsopgaver vil i begyndelsen være afhængige af din baggrund og uddannelse. Hvis du har hospitalsfysikeruddannelsen vil du få mulighed for at arbejde som klinisk hospitalsfysiker. Der vil også være mulighed for opgaver inden for dosimetri, implementering og drift af nyt udstyr, udvikling af nye metoder til strålebehandling af vores patienter, undervisning og forskning.  
 
Hvis du ikke har erfaring inden for stråleterapi, vil der eventuelt være mulighed for, at du kan begynde på hospitalsfysikeruddannelsen (se www.dsmf.org). Hvis du har særlige kompetencer fx forskningserfaring indenfor et relevant område fx MR, så vil der være mulighed for forskning og vejledning af ph.d.-studerende med tilknytning til Stråleterapiens forskningsenhed.    
 
Du bliver en del af en dynamisk gruppe på 15 hospitalsfysikere, 4 dosisplanlæggere og 5 teknikere, der arbejder i et tværfagligt miljø med andre personalegrupper indenfor sundhedssektoren. Stråleterapien har ca. 120 medarbejdere og er tæt knyttet til Stråleterapiens forskningsenhed. 
 
Vi tilbyder 
  • et indholdsrigt job, som har stor betydning både for den enkelte patient, men også for den fortsatte udvikling inden for kræftbehandlingen  
  • gode arbejdsforhold og store muligheder for både faglig og personlig udvikling  
  • 37 timer ugentlig. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst samt lokalaftale. Afdelingen udfører behandlinger på alle hverdage 8 – 18, i weekender og på helligdage fra 8 – 16. Derudover vil der være fx QA, implementerings- og udviklingsopgaver, som først kan løses efter normal dagarbejdstid.     
Antal ledige stillinger 
Minimum 2, som forventes at blive til henholdsvis en fastansættelse og et tidsbegrænset vikariat.
 
Din baggrund  
Du skal være uddannet cand. scient. eller civilingeniør med relevant viden indenfor fysik. Optimalt er du godkendt hospitalsfysiker, har klinisk erfaring fra anden stråleterapiafdeling og/eller har relevant forskningserfaring (fx ph.d., post doc etc.).  
 
Kontakt 
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til fysiker souschef David Sjöström: 38 68 94 61 eller david.sjostrom@regionh.dk 
 
Ansøgningsfrist er mandag den 6. november kl. 08:00 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46 og 47. 

Fakta

Jobtype
Andre akademikere
Arbejdssted
Herlev Hospital
Arbejdstid
37
Jobnummer
207821
Ansøgningsfrist
06-11-2017
Om at bringe liv til verden, redde liv og forbedre liv. Det handler også om at skabe sammenhæng og tryghed for patienterne, så de føler sig godt behandlet. 
 
På Herlev og Gentofte Hospital, Region Hovedstadens største akuthospital, træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – forskning og behandling i international klasse – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.  
 
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Herlev og Gentofte Hospital er regionens største akuthospital med 6.500 ansatte 
  • Hvert år gennemføres 845.000 ambulante besøg, 114.000 indlæggelsesforløb, 34.000 operationer  
  • Hospitalet har 26 kliniske afdelinger 
  • Hospitalet har et aktivitetsbudget på 5,1 mia. kr. 
  • Hospitalet er ved at bygge nyt Kvinde-Barn-Center og Akuthus i Herlev.