Region Hovedstaden søger
Bioanalytikere til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital

 

Vi er et travlt team af bioanalytikere, der søger nye glade, positive og dygtige kollegaer med lyst til at være en del af en højt specialiseret afdeling, hvor faglighed og udvikling er hverdagskost.  

Er du en engageret bioanalytiker med passion indenfor det mikrobiologiske område?
Og har du lyst til at være en del af en højt specialiseret afdeling med det nyeste udstyr og de nyeste metoder?


Om afdelingen 

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, beskæftiger sig med undersøgelse af patientprøver med henblik på diagnosticering af infektionssygdomme ved anvendelse af blandt andet bakteriologiske dyrkningsmetoder, serologiske metoder og molekylærbiologiske metoder.

Afdelingen servicerer både hospitaler, privathospitaler, praktiserende læger og speciallæger, og modtager mere end 2 mio analyser/undersøgelser årligt. 

Afdelingen engagerer sig i udvikling og forskning, både i form af udvikling af ny viden, men også i optimering af allerede benyttede metoder. Der arbejdes målrettet med kvalitetssikring og kompetenceudvikling af personalet, og der lægges vægt på at yde den bedste service og rådgivning. Afdelingen deltager i uddannelsen af bioanalytikere, læger og hygiejnesygeplejersker.

Det bakteriologiske team: 
Det bakteriologiske team består af ca. 45 bioanalytikere, 3 assistenter og 2 bioanalytikerspecialister. I løbet af det næste år skal vi i gang med implementeringen af et nyt stort automatiseringssystem. Derfor skal du være klar til at arbejde med automatisering og samtidig være omstillingsparat, da vi i en periode, under implementeringen, skal lave en del manuelt arbejde. Det vil også give en enestående mulighed for udvikling - både fagligt og personligt, når det nye system skal implementeres i rutinen. 

Det molekylærbiologiske/serologiske team: 
Det molekylærbiologiske/serologiske team består af ca. 25 bioanalytikere og 5 molekylærbiologer. Vi arbejder med rigtigt meget forskelligt udstyr, af både nyere og ældre dato. Du skal derfor have flair for teknisk udstyr og ikke være bange for at arbejde med både store og små maskiner. Vi har netop fået en ny cobas 8800, vi skal i gang med at implementere i rutinen. Der er derfor rig mulighed for at lære en masse nyt udstyr og nye metoder at kende. 

Fælles for begge teams er, at vi har løbende fokus på den gode trivsel. Et godt arbejdsmiljø med humor, medinddragelse, respekt og tillid er essentielt for os og for det gode samarbejde på tværs af hele afdelingen. 

Vi tilbyder:

  • Struktureret introduktion og en solid oplæring under hensyntagen til dine kompetencer
  • Individuelt tilrettelagt kompetenceudvikling
  • En afdeling, der råder over nyeste teknologi på mange områder 
  • Tæt tværfagligt samarbejde med fx. specialister, læger, molekylærbiologer og bioinformatikere
  • Personlig og faglig udvikling
  • En travl, udfordrende, varieret og spændende hverdag
  • En afdeling med fokus på både faglighed og kollegialt samarbejde 
  • Fleksibel arbejdstid indenfor afdelingens rammer
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • Sociale arrangementer i og uden for afdelingen, fx temadage, sommerfest, julefrokost og fredagshygge

Vi forventer, at du 

  • Er uddannet bioanalytiker - erfaring er ikke et krav, da der vil være grundig oplæring
  • Har humor og værdsætter et godt kollegaskab 
  • Bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø    
  • Er omstillingsparat og ansvarsbevidst
  • Er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Har flair for IT og besidder tekniske kompetencer    
  • Har sans for orden og systematik
  • Er fleksibel og mødestabil

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger med vagtforpligtelse, og er til besættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter. Du vil indgå i afdelingens vagtberedskab, som indtil videre dækker weekender og helligdage, samt aftenarbejde frem til kl. 22.00.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Du bedes i din ansøgning angive, om du har præferencer i forhold til at arbejde i det bakteriologiske eller i det molekylærbiologiske/serologiske team, eller om du er klar på nye udfordringer uanset team.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Susan Arendtsen på tlf.: 20 44 79 56 eller overbioanalytiker Brigitte Frederiksen på tlf.: 38 62 24 07. 
 

Ansøgningsfrist

Send ansøgning og cv inkl. autorisationsbevis via nedenstående link senest søndag den 30. juni 2024.   


Fakta

Jobtype
Bioanalytiker
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
Fuldtid med vagtforpligtelse
Jobnummer
255471
Ansøgningsfrist
30-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Brigitte Frederiksen 
Afdelingsbioanalytiker
Phone 38622407
Mobile phone 21298381
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.