Region Hovedstaden søger
Sygeplejerske til vores fantastiske Ældresygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital - bestem selv din arbejdstid!

Vores ❤ banker for ældre -  besøg vores Instagram @geriatriskafsnitherlev og se hvem vi er og hvad vi laver!

Hvad siger du til at møde ind på en prisvindende arbejdsplads, hvor trivslen er høj og hvor du selv bestemmer din arbejdstid?

På Ældresygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital har vi lige nu plads til nye kolleger, så tag og læs med her!

Om vores fantastiske afsnit

Ældresygdomme, sengeafsnit 1 er et akut medicinsk sengeafsnit med fokus på høj faglighed, udvikling og godt socialt samvær.

Vi er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme, som varetager over 100.000 ambulante og akutte patientforløb årligt.

Vores patienter er i gennemsnit indlagt 4-5 dage med bl.a. akutte infektioner, elektrolytforstyrrelser, delir eller fald. Det betyder, at du møder patienter i både længere og kortere forløb. Vi arbejder derfor med en meget kompleks patientgruppe, som har et stort behov for sygeplejefaglighed fra øverste hylde.

Sygeplejen tager udgangspunkt i den teoretiske referenceramme Fundamentals of Care, og vi sætter en ære i, at relationen til patienter og pårørende er båret af en holistisk tilgang til den enkelte patients forløb, og de problemstillinger der måtte være.

Alle patientforløb bliver tilrettelagt for den enkelte, og vi arbejder tværfagligt for at sikre den gode og trygge udskrivelse og sektorovergang.

Vi tilbyder dig

En arbejdsplads med et arbejdsmiljø, som vi er virkelig stolte af! Høj faglighed og kvalitet i sygeplejen, leveret af nogle virkelig dedikerede og ambitiøse sygeplejersker. Alt ovenstående er bundet op på et stærkt socialt sammenhold i afsnittet – med plads til fagligt nørderi, masser af grin og kollegialt sammenhold.

Derudover:

  • Ansættelse med timetal efter aftale, samt fleksibilitet ift. vagttyper.
  • Weekendvagter hver 3. weekend i 8 timers vagter.
  • Lønbaseret kompetenceprogram, som du løbende vurderes ud fra, i samarbejde med vores kliniske sygeplejespecialist.
  • Kurset ”Godt På Vej i Sygeplejen” indenfor det første ¾ år.
  • Specialekursus for Geriatriske Sygeplejersker indenfor det første 1½ år.
  • Individuel planlagt karrierevej efter de to obligatoriske kurser.
  • Synlig og nærværende daglig ledelse.
  • Gode kolleger som altid værner om hinanden og afsnittet.

Dit introforløb varer 4-8 uger afhængigt af dit individuelle behov. Du er udenfor normering i denne periode. Du bliver tilknyttet en fast erfaren mentorsygeplejerske, i hele din oplæring og du kommer også til at tage del i et fast undervisningsprogram i introperioden.

Om dig

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske – du er velkommen om du er nyuddannet eller erfaren.
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt – kendskab til specialet er ikke nødvendigt, vi er mestre i at klæde dig fagligt på til opgaven.
  • Bidrager til fastholdelse af den høje sygeplejefaglige kvalitet, ved altid at være åben for nye tiltag, som kan skabe værdi for patienterne.
  • Vil være en del af et stort fællesskab, hvor man med sikkerhed ved, at man aldrig er alene, og altid kan få hjælp.

Når du nu har læst alt dette, og simpelthen ikke kan vente til der er ansøgningsfrist, så er du mere end velkommen til en kop kaffe og en rundvisning inden.
Du skal blot ringe eller skrive til vores oversygeplejerske Sandra Mandrup Johansen på telefon 21 35 29 23 eller mail: sandra.mandrup.johansen.01@regionh.dk 
Hun vil med glæde skamrose vores afsnit endnu mere over en kop kaffe.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Herlev Hospital
Arbejdstid
20 - 37 timer om ugen
Jobnummer
255488
Ansøgningsfrist
01-07-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Sandra Mandrup Johansen 
Phone
Mobile phone 21352923
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.